Furesø Kommune står foran mange spændende større og mindre by- og ejendomsudviklingsopgaver i de kommende år. Vi skal udvikle eksisterende byområder og arealer, og vi skal arbejde med en reduktion, optimering og udvikling af den eksisterende kommunale ejendomsportefølje. Udvikling af Værløse Bymidte og Farum Midtby med tilstødende arealer kunne blive nogle af dine opgaver. Eller det langsigtede strategiske arbejde med byudviklingen af Farum med en evt. ny station og ved at overdække en del af Hillerødmotorvejen. Byrådets 2030-mål har klare visioner om at skabe velfungerende boligområder og bymiljøer med arkitektur, der skaber livskvalitet. Det sker i samarbejde med borgerne og eksterne interessenter. Vi lægger vægt på tidlig dialog og borgerinddragelse og afprøver forskellige metoder. Inddragelse og dynamiske processer er centralt for vores arbejde. Alt skal ske med økonomisk, ressourcemæssig og social bæredygtighed og ansvarlighed i absolut fokus.
Om dig: Vi søger en ambitiøs, samarbejdsorienteret og erfaren by- og ejendomsudvikler, der kan se sammenhænge og helheder, og som målrettet formår at skabe fremdrift og samle trådene til bæredygtige, robuste og attraktive løsninger. Stillingen kræver overblik og stort engagement, og du får i denne stilling rige muligheder for at bringe alle dine kompetencer i spil. Vi forventer, at du:
Du bliver ansat i afdelingen Klima & Mobilitet, der er forankret i Center for By og Miljø, hvor du vil være en del af et team, der arbejder med køb og salg af kommunale arealer samt arealoptimering. Vi sætter pris på en kultur, der er funderet på en høj grad af tillid og godt humør, hvor vi sammen udvikler Center for By og Miljø til en god og spændende arbejdsplads, der skaber løsninger på tværs af fagligheder og sammen med vores interessenter. Vi holder til på Furesø Rådhus i Værløse. S-toget kører næsten lige til døren. Vi sidder i åbne storrumskontorer med fleksible pladser. Og så synes vi selv, at vi har en ret god kantine. Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen, samt mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi ser frem til at høre fra dig, og hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Marie Bøgh på tlf.: 7216 4951 eller på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist og tiltrædelse Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025 med planlagt tiltrædelse den 1. marts 2025. Vi glæder os til at møde dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir