1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave

Erfaren og engageret leder til udvikling af kultur- og fritidslivet på Vesterbro og Kongens Enghave

Fuldtid

Permanent

Onkel Dannys Plads 3, 1700 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2699711
|
Indrykket for 140 dage siden

Navigerer du sikkert i en politisk dagsorden, og kan du omsætte den til udvikling i bydelen Vesterbro og Kongens Enghave? Motiveres du af samarbejde på tværs af byen om fælles indsatser og at bidrage til implementering og udvikling lokalt? Kan du skabe gode rammer for kultur- og fritidstilbud inden for biblioteks-, idræts- og kulturområdet og sikre konstruktive samarbejder med borgere, foreningsliv og lokaludvalg. Så er du måske vores nye bydelsleder.

Om os
Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave er kendt for et pulserende kulturliv på de kommunale scener med særligt fokus på musik, kunstneriske vækstlag og alternative miljøer i Råhuset og Basement samt det nye udstillingssted og kunstner-residency, 'Ovenpå' og i vores sommerprogram på Onkel Danny Plads. Demokratiet lever i Ungdommens Demokratihus, og læseglæden blomstrer på vores to biblioteker på Vesterbro og i Sydhavnen, hvor vi også arrangerer Sydhavnens litteraturfestival samt en masse spændende arrangementer – særligt for børn. Herudover har bydelen også Cph. Skatepark og Bavnehøj Idrætsanlæg.

På Vesterbro har vi et stærkt fokus på den socialfaglige dimension af vores arbejde, hvor vi har særlige sociale indsatser og et stort fokus på safer spaces.

Kultur og Fritid Vesterbro og Kongens Enghave har 34 medarbejdere og er en del af den organisatoriske afdeling Aktiviteter, som består af ti bydele og enheden Fælles Aktiviteter. Som bydelsleder, refererer du til aktivitetschef Christina Midjord, og du indgår i et tæt arbejdsfællesskab med øvrige bydelsledere og faglige ledere, hvor du også forventes at løfte et ansvar ifm. arbejdsfællesskaber og opgaver på tværs af byen og indgå i samarbejder med andre afdelinger i Kultur- og Fritidsforvaltningen og kommunen i øvrigt.

Aktivitetschef Christina Midjord udtaler: Vi er i en spændende udvikling, hvor vores nye bydelsleder skal trives med forandringer, implementering og forankring og have solid erfaring med at navigere fra det strategiske til det operationelle niveau indenfor kulturområdet. Vi ønsker en stærk personaleleder med fokus på trivsel og samarbejde, og som kan styrke og udvikle bydelens sammenhængskraft. Samtidig tilbyder vi mangfoldige og inspirerende samarbejder både lokalt og på tværs af byen om det samlede kultur- og fritidstilbud i Københavns Kommune.

Om stillingen
Som bydelsleder evner du at få de politiske målsætninger og planer omsat til konkret værdi for medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. Du har blik for det politiske landskab og den overordnede kultur- og fritidspolitik og forstår at spille ind i den gældende dagsorden og det tværgående samarbejde med de andre bydele. Du formår at navigere i spændet fra det strategiske til det operationelle niveau og er skarp i oversættelsen af de politiske målsætninger til din lokale kontekst.

Du brænder for ledelse og kan sætte medarbejdernes forskellighed og faglighed i spil samt give plads til indflydelse, udvikling og medbestemmelse.

Vores nye bydelsleder har erfaring fra politisk styrede organisationer, gerne fra kultur-, biblioteks- eller idrætsområdet og har fingeren på pulsen i den lokale bydelsudvikling. Du har en forståelse for samspillet og dynamikken mellem de enkelte fagområder og er i stand til at sætte de mange faciliteter i spil på nye måder, så endnu flere borgere bliver engageret i bydeles kultur- og fritidsliv.

Du kommer til at varetage den faglige og daglige ledelse af bydelens huse og medarbejdere inden for enten kultur, idræt eller biblioteker alt afhængig af din baggrund og faglige kompetence. Det er en opgave, du deler med bydelens faglige leder, som refererer til dig. Sammen har I delt ansvar for tilrettelæggelse af det daglige arbejde i bydelen, personaleledelse, drift af institutioner og arbejdsmiljøopgaver.

For at opnå succes som bydelsleder, har du

  • det overordnede ansvar i bydelen for at realisere Kultur- og Fritidsforvaltningens politikker, strategier, planer og ambitioner på kultur-, idræts- og biblioteksområdet.
  • en naturlig nysgerrighed, hvor du byder aktivt ind på samarbejdet omkring de tværgående og fælles indsatser for alle ti bydele.
  • stærke samarbejdsevner og trives med at sætte dine personlige og faglige kompetencer i spil i samarbejdet med lokaludvalg, foreningslivet, områdefornyelsen og sociale indsatser.
  • solide kompetencer og erfaring med at udvikle og fastholde en effektiv drift og økonomi inden for et givet budget, sikre compliance samt styring af vores institutioner, anlæg og aktiviteter, herunder bl.a.  udbud og fundraising.
  • indblik i drivkraften for frivillighed og samarbejder med lokale aktører og ser muligheder i, hvordan dette kan understøttes og udvikles yderligere.
  • fokus på arbejdsglæde og trivsel, hvor du skaber et anerkendende og tillidsfuldt arbejdsmiljø med fokus på dialog, samarbejde og allokering af ressourcer.

Vi lægger vægt på, at du

  • har solid og dokumenteret erfaring med personaleledelse og ledelse, suppleret med en lederuddannelse samt kendskab fra en offentlig politisk styret organisation.
  • er åben, lyttende og tydeligt kommunikerende i din ledelsesstil.
  • arbejder med at sætte dygtige medarbejderes kompetencer i spil, byder ind og har fokus på medarbejdernes motivation, engagement og trivsel.
  • trives med ledelse på flere adresser og spiller ind med integritet og ordentlighed.
  • evner det gode samarbejde og udvikling af relationer samt trives i arbejdet på tværs af forvaltninger og som repræsentant for Kultur- og Fritidsforvaltningen.
  • arbejder løsningsorienteret, struktureret og planlægger langsigtet og strategisk, bevarer overblikket og med sikker hånd navigerer i en travl og kompleks hverdag.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønniveauet vil ligge ml. 55.000-57.000 kr. per mdr. alt efter din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Dine løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til gældende overenskomst og løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dit arbejdssted bliver Lyrskovgade på Vesterbro.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024. Vi  indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere informationer
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte aktivitetschef Christina Midjord på 2482 9417.

Søg via linket senest søndag den 15. september 2024
Vi forventer at afholde første samtale torsdag den 19. september 2024 og anden samtale onsdag den 25. september 2024. For kandidater der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført en personlighedstest, og du vil blive præsenteret for en case.  

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KOMBIT

    Kommunal Digital Chef til Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsområdet i KOMBIT

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Christiansens Gade 40, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Mimersgade 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at arbejde med drift og administration, og ønsker du at prøve kræfter med personaleledelse? Er du akademisk uddannet og trives med at være en del af en stor, kompleks og politisk organi... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Artillerivej 161, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Bredgade 62, 1260 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job