Vi søger en erfaren bogholder/regnskabsmedarbejder til Patienterstatningens administrationsafdeling. I Patienterstatningen træffer vi afgørelser om erstatning til patienter, der er kommet til skade i sundhedsvæsenet. Vi behandler ca. 15.000 erstatningssager om året og er knapt 300 medarbejdere i alt, fordelt på vores kontorer i København og Odense. Du bliver tilknyttet afdelingen Budget og Regnskab. Vi har til huse i moderne og lyse kontorlokaler centralt i København, tæt på tog-, bus- og metrostationer.
Fleksibilitet og gode kolleger
Vi er fleksible både i forhold til arbejdstimer og hjemmearbejde. Du har nemlig mulighed for fuldtidsansættelse eller deltidsansættelse (30 timer om ugen), og vi tilbyder op til to dages hjemmearbejde om ugen. Vi har selvfølgelig nogle deadlines og frister, men de er ikke en hindring for en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
Dine kolleger finder du primært i vores administration, som blandt andet omfatter IT, kommunikation og HR. Administrationen består af ca. 30 medarbejdere. Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med vores anden løn- og regnskabsmedarbejder, og I refererer begge til vicedirektøren i administrationen. Hos Patienterstatningen prioriterer vi det gode arbejdsmiljø, den gode tone og samarbejdet på tværs. Hos os er alle funktioner og arbejdsopgaver vigtige og værdsatte. Vi løfter i flok og er afhængige af vores forskellige kompetencer i vores arbejde.
Dine arbejdsopgaver
Som del af en mindre afdeling er det afgørende, at du trives med en stor variation og bredde i dine arbejdsopgaver. De regnskabsmæssige opgaver omfatter:
Ud over at varetage regnskabs- og budgetmæssige funktioner vil du også beskæftige dig med lønindberetninger til det revisionsfirma, som varetager vores lønkørsler.
Dine kvalifikationer
Du er fagligt stærk, systematisk og dygtig til at holde styr på dine opgaver. Du kan desuden genkende dig selv i følgende punkter:
Vi arbejder og kommunikerer digitalt, og vi har gode IT-systemer, som hjælper os med at løse vores opgaver effektivt. Vi er også i gang med forskellige udviklingsprojekter, der skal være med til at optimere og styrke vores arbejde yderligere, så du må meget gerne også være fagligt nysgerrig og have mod på udviklings- og optimeringsopgaver.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Ole Graugaard (21 64 03 99) eller din kommende kollega løn- og regnskabsmedarbejder Carina List (3369 4745). I videoen til højre kan du se Ole Graugaard fortælle mere om os.
Løn og ansøgningsfrist
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter overenskomst for Tjenestemands- & overenskomstansat personale i Kommunernes Landsforening og Personaleforeningen for Kommunernes Landsforening og de tilsluttede institutioner.
Send os din ansøgning, cv og dokumentation for uddannelse og evt. efteruddannelse senest søndag 2. februar 2025. Oplys gerne eventuelle referencer.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Derfor inviterer vi løbende relevante ansøgere til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir