Udlændingestyrelsen søger en platform engineer med stærke kompetencer inden for implementering, drift og vedligehold af vores platform baseret på Kubernetes. Din nye arbejdsplads Kunne du tænke dig at være med i spændende projekter i Schengen samarbejdet, hvor infrastrukturen er ved at blive bygget op fra bunden? Udlændinge og Integrationsministeriet er godt i gang med at opbygge en Kubernetes platform på Linux baserede servere.
Til at understøtte dette arbejde søger vi en platform engineer med stærke kompetencer inden for DevOps miljøer og containerbaserede løsninger.
Som platform engineer i Koncern It’s Drift- og Supportenhed indgår du i et team på 18 medarbejdere, hvor du får indflydelse på optimering og applikationsdrift i samarbejde med eksterne leverandører, Statens It og vores forvaltningsteam. Du vil sammen med andre platform engineers være den bærende kraft på DevOps området.
Dine arbejdsopgaver Vi søger en profil der, ud over at være velfunderet i Kubernetes og DevOps metodikker, har en bred it-teknisk viden på tværs af styresystemer, teknologier og infrastruktur. Dit hovedfokus har i længere tid været automatisering af systemopsætning, administration af Kubernetes og omkringliggende komponenter, build- og deploy-pipelines for en samlet platform, hvor de færdige løsninger bliver deployet.
Vi leder efter en profil, der har solide kompetencer inden for automatisering, opsætning, administration og vedligehold af containerbaserede miljøer samt stærk viden indenfor DevOps metodikkerne. Dine kompetencer på området må gerne være så stærke, at du kan være med til at sætte retningen for udviklingen af platformen, baseret på dine lange erfaringer på området.
Du vil blandt andet bistå i at opbygge, drifte og forvalte en Kubernetes platform, som skal understøtte Schengen applikationer, der skal deployes via continuous deployment. Derudover vil du indgå i en række nye spændende projekter i Schengen regi.
Derudover vil du bistå i at implementering af en såkaldt BMS (Biometric Matching System). BMS er et system til sammenligning af fingeraftryk og ansigtsfoto ved hjælp af algoritmer og bliver en væsentlig komponent i ministeriets identitetslandskab.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- opbygge og videreudvikle vores fremtidige container-baserede applikationsmiljø (K8s)
- opsætte, vedligeholde og optimere vores platforme med fokus på at automatisere processer specielt med henblik på at onboarde nye projekter
- opbygge og videreudvikle vores Azure DevOps miljø samt tilhørende pipelines
- fungere som 2. og 3. line support
- rådgive i forbindelse med teknologiske muligheder og afklaringer
- bidrage til implementering af nye funktionaliteter eller tilpasninger
Arbejdet indbefatter en bred vifte af teknologier som Azure DevOps Server, Kubernetes, EFK stack, Harbor Container Registry, ArgoCD, Prometheus/Grafana i fortrinsvis Linux-miljøer som alle er On Premise.
Andre arbejdsopgaver kunne f.eks. omfatte:
- konfiguration af ArgoCD manifester og Helm charts til vores Kubernetes setup
- konfiguration og vedligeholdelse af ElasticSearch til loganalyse
- overvågning med Prometheus og Grafana, herunder opsætning af dashboards og alarmer
- opsætning og vedligeholdelse pipelines i Azure DevOps Server
- Glue-Scripting i Bash og Powershell til automatisering af processer
- fejlsøgning og optimering af systemer i drift for at sikre høj oppetid og ydeevne
- udarbejdelse af dokumentation for platformens installation, automatisering, overvågning, drift og vedligeholdelse
Du vil også skulle være bidragsyder til analyser, projektoplæg og kravspecifikationer samt være en udførende projektressource i tæt samarbejde med projektledere.
Om dig Vi forstiller os, at du har en relevant it-teknisk baggrund, f.eks. ingeniør, datatekniker, datamatiker, elektroniktekniker eller lignende, og at du har flere års relevant erhvervserfaring fra et lignende job, hvor du har arbejdet med DevOps og containerteknologi i praksis.
Vi søger en person med et stort drive og overblik, der er udadvendt, løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner. Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams og hjælper gerne dine kolleger. Du er initiativrig og formår at have mange bolde i luften uden at miste humør og overblik.
Derudover forventer vi, at du har:
- solid erfaring med opsætning, drift og vedligehold af Linux-installationer samt containerteknologier, f.eks. Docker og Kubernetes
- erfaring med fejlfinding, gerne på tværs af miljøer
- forståelse for it-sikkerhed og kendskab til ITIL-processerne
- kan arbejde med og forstår diverse scriptsprog
- grundlæggende kendskab til og forståelse for netværk, herunder firewall, routing og switching
- forståelse for vigtigheden i at dokumentere de løsninger, du arbejder med
- en proaktiv tilgang til opgaver i almindelighed
- gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver
Vi tilbyder dig Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standardarbejdspladser osv., mens Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får i Koncern It ca. 85 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Kontoret er organiseret i 5 enheder, og i Drift- og Supportenheden er vi 18 medarbejdere.
Vi er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med en attraktiv fleksibilitetspakke. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Nysgerrig? Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte it-driftschef, Martin Jørgensen, på e-mail
[email protected] eller på telefonnummer 2485 3309.
Søg stillingen Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest
søndag den 2. marts 2025. Vi forventer at holde to samtalerunder, og samtalerne forventes afholdt i uge 11.
Løn- og ansættelsesvilkår Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
På flere af koncernens it-systemer er der et højt krav om tilgængelighed. Det kan betyde, at du vil skulle indgå i en vagtordning. Endvidere vil afvikling af servicevinduer på nogle systemer skulle foregå uden for normal arbejdstid.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.