Erfaren projektleder søges til Lejerbos Bygge- og Udviklingsafdeling
Har du solid erfaring med projektledelse, kendskab til 1- og 5-års eftersyn og en byggeteknisk baggrund?
Til Lejerbos Bygge- og Udviklingsafdeling søger vi en engageret og struktureret projektleder, der kan tage ansvar for komplekse byggeprojekter fra start til slut. Du har styr på byggefaser, ydelsesbeskrivelser og bygherreansvaret og er samtidig dygtig til at samarbejde med beboere, rådgivere og entreprenører.
Hvem er vi?
Lejerbos Bygge- og Udviklingsafdeling arbejder med at udvikle og vedligeholde almene boliger i hele landet. Afdelingen har ansvar for nybyggeri, renoveringsprojekter og helhedsplaner, og arbejder med over 100 projekter årligt - fra idé og planlægning til færdigt byggeri og afsluttende regnskab. Vores samlede projektportefølje er på 7,9 mia. kr.
Vi samarbejder tæt med kommuner og private aktører for at udvikle boliger, der imødekommer lokale behov og bidrager til byudvikling. Gennem delegerede bygherremodeller og partnerskaber skaber vi løsninger, der styrker både lokalsamfund og den almene boligsektor.
Hos os er beboerne altid i centrum. Vi inddrager dem i processen og skaber løsninger, der matcher deres behov og ønsker. Som projektleder i Bygge- og Udviklingsafdelingen vil du være en del af en engageret og ambitiøs organisation, der arbejder tæt sammen for at levere resultater.
Hvad tilbyder vi?
Som projektleder hos Lejerbo får du:
• Ansvar for spændende projekter inden for nybyggeri og renovering.
• Mulighed for at gøre en forskel i den almene sektor og arbejde tæt med beboere og andre partnere.
• En udfordrende hverdag, hvor du driver projekter fra start til slut, inkl. 1- og 5-års eftersyn.
• Gode og hjælpsomme kollegaer, der vægter sparring og samarbejde højt.
• En central arbejdsplads med base i Valby og projekter på Sjælland.
• Attraktive vilkår, herunder løn efter kvalifikationer, kørepenge og gode udviklingsmuligheder.
Dine opgaver
Som projektleder hos Lejerbo vil du:
• Være ansvarlig for projektledelse fra A-Z, inkl. økonomistyring og kvalitetssikring på projekterne.
• Gennemføre 1- og 5-års eftersyn, herunder samarbejde med Byggeskadefonden.
• Udarbejde udbud og kontrakter i overensstemmelse med AB18, ABT18 og ABR18.
• Sikre dialog med rådgivere, entreprenører, bestyrelser og beboere.
Hvem er du?
Vi søger en projektleder, der har:
• En byggeteknisk uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende.
• Minimum 5 års erfaring med projektledelse og gennemførsel af komplekse byggeprojekter.
• Kendskab til 1- og 5-års eftersyn og gerne erfaring med Byggeskadefonden.
• Forståelse for den almene sektor og relevante regler og procedurer.
• Erfaring med Office-pakken og gerne MS Project; kendskab til SAP er en fordel.
• Kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
Vi leder efter dig, der:
• Er empatisk, tillidsskabende og imødekommende.
• Besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
• Arbejder struktureret, overholder deadlines og leverer resultater.
• Er en dygtig forhandler og god til at skabe netværk.
• Søger dialogen med interessenter og lytter efter input
• Har et forbedringsmindset og både efterspørger og giver konstruktiv feedback.
Praktisk information
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Arbejdssted: Gammel Køge Landevej, Valby, med kørsel til projekter på Sjælland.
Løn: Efter kvalifikationer, inkl. kørepenge efter statens takster.
Vil du være med?
Har du spørgsmål, kontakt teamleder Lene Gertsen på tlf. 30 84 52 65 eller mail [email protected].
Send din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir