1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

Erfaren projektleder til udvikling af Solrød bymidte

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune
ID: 2728191
|
Indrykket for 80 dage siden

Byrådet i Solrød Kommune vil udvikle og styrke Solrød bymidte, så der skabes flere boliger, butikker, kulturtilbud og et trygt og levende byliv. Byudviklingen skal ske i samarbejde med eksterne projektudviklere og investorer, og i første omgang skal der udarbejdes en visionsplan baseret på betydelig borgerinddragelse. Vil du være vores nye kollega, der kan bidrage til styrkelsen af Solrød bymidte og udviklingen af Solrød Kommune?

 

Om jobbet 

 

Solrød Byråd har med den netop vedtagne budgetaftale besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en visionsplan for Solrød bymidte, som skal vedtages inden kommunalvalget i november 2025. Visionsplanen skal i tekst og enkle skitser beskrive idéer og visioner for udviklingen af Solrød bymidte med boliger, butikker, kulturtilbud og et trygt og levende byliv. Efter kommunalvalget skal visionsplanen danne udgangspunkt for Byrådets forsatte dialog med grundejerne, borgere og investorer og kunne omsættes til konkrete planer for udvikling og realisering af et ambitiøst og bæredygtigt byudviklingsprojekt.

Som projektleder på udviklingen af Solrød bymidte får du en nøglerolle i at drive processen fra vision til konkret realisering. Du vil stå i spidsen for samarbejdet med projektudviklere og investorer og skal have styr på de juridiske og økonomiske detaljer i fremtidige samarbejdsaftaler. Du skal tænke strategisk og visionært, men også have styr på detaljerne og løbende sikre, at borgernes input bliver en integreret del af udviklingsprocessen.

Du får en vigtig rolle i vores team af byudviklere, hvor samarbejde, faglighed og fokus på borgere og virksomheder er i centrum. Vi er en lille kommune med store ambitioner, så der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver og udvikle sig fagligt. Din primære opgave bliver byudvikling af Solrød bymidte, men du vil også skulle løse andre opgaver i planafdelingens opgaveportefølje, der bl.a. omfatter: 

 

  • Byudvikling og inddragende processer 
  • Udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg 
  • Sagsfremstilling til politisk behandling 
  • Klimatilpasning, bæredygtighed og grøn omstilling 
  • Planlægning i det åbne land 

Stillingen er placeret i Center for By og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger. Du bliver en del af afdelingen for Byudvikling, som varetager alle kommunens byudviklings- og planopgaver samt kommunens byggesagsbehandling og landzoneadministration. 

Vi ser gerne, at du

 

  • Har erfaring med bymidteplanlægning og byfornyelse, herunder samarbejde med eksterne projektudviklede og investorer, inkl. de juridiske og økonomiske rammer for samarbejde
  • Arbejder struktureret og trives med komplekse opgaver, der kræver god planlægning og evnen til at skifte fokus og tempo
  • Er en god formidler af fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt – og en mester i både politisk betjening og borgerinddragelse
  • Samarbejder godt på tværs af fagområder og kan tage selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Er akademisk uddannet inden for opgaveområdet, f.eks. byplanlægger, arkitekt, ingeniør eller andet, der rimer på byudvikling og planlægning
  • Har god juridisk forståelse og kendskab til planloven

 

Vi tilbyder dig

 

  • Dygtige og engagerede kollegaer, som sammen skaber god trivsel og et godt arbejdsmiljø 
  • "Fleksibel fredag", hvor du selv bestemmer, om du vil arbejde på Rådhuset, hjemmefra eller holde flexfri, samt mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag i løbet af ugen
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En varieret og dynamisk arbejdsdag 
  • En arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugtordning, og en god kantineordning
  • Gode transportmuligheder med både S-tog og motorvej tæt på Rådhuset

 

Løn

 

Lønnen fastsættes i henhold til overenskomsten for den relevante uddannelse og efter dokumentation for uddannelse. Der kan evt. forhandles tillæg på baggrund af personlig erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønspænd for stillingen er 40.000-50.000 kr. om måneden afhængigt af kvalifikationer og erfaring.

 

Vil du vide mere? 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Byudvikling Filip Hedegaard-Kristensen på tlf. 23 82 87 54 eller [email protected]

 

Ansættelsesforløb 

 

Ansøgningsfrist: Søndag den 27. oktober 2024 kl. 12:00. 

 

Første samtaler forventes afholdt i uge 45 og anden samtaler i uge 46. 

 

Tiltrædelse: 1. januar 2025 – eller efter aftale.

 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sjælland
Projektleder
Solrød
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Solrød

Andre job der minder om dette

    Forstas A/S

    Forstas søger entrepriseleder med erfaring og ambitioner til vedligeholdelseskontrakter på Nordsjælland

    Fuldtid

    2690 Karlslunde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job