1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Rebild

Rebild Kommune

Erfaren spildevandsplanlægger til spildevandsteamet

Fuldtid

Permanent

Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2852716
|
Indrykket for 3 dage siden
Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem klima, natur, miljø og byudvikling, i såvel eksisterende som nye områder? Så kan vi tilbyde et job med stor mulighed for at præge udviklingen af klimadagsordnen og de store udviklingsprojekter, hvor regnvand og klimavand spiller en stor rolle. Center Natur og Miljø søger nu en erfaren spildevandsplanlægger til vores spildevandsteam.

Alle i teamet tager del i den samlede opgavepulje, som spænder bredt fra planlægningsmæssige opgaver (spildevandsplan og koordinering i udarbejdelse af lokalplaner) og til direkte borgerrelaterede sager vedr. separatkloakering og private LAR-ansøgninger. Alle kan naturligvis ikke være eksperter på alle dele af spildevandsområdet, men vi anser det for en styrke, at alle har indblik i spildevandsområdets nuancer. I denne sammenhæng har vi et ønske om, at du kan være vores faglige stærke kollega til spildevandsplanlægning (tillæg) og de større udfordrende udledningstilladelser.

Vores kommende kollega, skal være fagligt velfunderet og evne at samarbejde på tværs, herunder også med vores forsyningsselskab. Vi har stort fokus på klimahåndtering. For os betyder det, at vi fra ide til færdigt projekt, forholder os til, hvordan vandet indtænkes og håndteres, så vi kan undgå uheldige konsekvenser og i stedet skabe løsninger, hvor vandet bidrager og bliver en ressource. Projektledelseserfaring er et stort plus. Vi vægter også, at du vil dele dine faglige kompetencer og yde sparring til hele gruppen.

Dine opgaver kan variere, men vil hovedsageligt omfatte
  • Myndighedsbehandling vedr. spildevand, herunder de større udfordrende udledningstilladelser
  • Spildevandsplanlægning, herunder udarbejdelse af spildevandsplan med tillæg og gennemførelse af fastsatte indsatser i planen
  • Indgå i klimatilpasningsarbejdet, herunder koordinering med Rebild Forsyning og øvrige samarbejdspartnere
  • I samarbejde med Planafdelingen samt forsyningsselskabet at medvirke til kvalificerede helhedsplanlægninger

Vi søger en kollega, som
  • Har en uddannelse som miljøplanlægger, geograf, miljøtekniker eller anden relevant uddannelse
  • Har erfaring fra kommunal, statslig eller privat ansættelse
  • Har erfaring med håndtering af klimatilpasning, spildevand og regnvand
  • Er fortrolig med gængse it-systemer, herunder GIS
  • Kan koordinere samarbejdet både internt og eksternt
  • Kan formidle fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, både mundtligt og skriftligt på dansk
  • Er imødekommende, god til relationer og bærer rundt på en stor portion god energi, som du gerne deler ud af
  • Er fortrolig med Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen
  • Har lyst til - og erfaring med - at arbejde i en politisk organisation

Vi tilrettelægger og løser opgaver selvstændigt, men vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Vi har en stor kontaktflade til borgere og erhvervsliv, og prioriterer at yde en god service. Vi håber, at du også kan bidrage til det hos os.

Stillingen
Stillingen er på 37 timer pr. uge og med gode muligheder for fleksibilitet.
Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale i teamet.

Forventet opstartstidspunkt er 1. maj 2025 eller tidligere hvis muligt. Du skal have kørekort til personbil.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Hvem er vi
Center Natur og Miljø holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.

I Center Natur og Miljø er der højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor der også er plads til sociale arrangementer. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for, at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet.

Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives. Vi er godt 30 medarbejdere i Center Natur og Miljø. Spildevandsteamet består nu af 3 medarbejdere. I teamet vil du opleve et godt kollegialt sammenhold.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marvin Meyer på telefon 41 77 61 05.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 16. marts 2025.

Samtaler vil blive afholdt onsdag d. 19. marts.

Du skal søge via vores rekrutteringssystem via linket i opslaget.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljøtekniker
Rebild
Miljøtekniker
Nordjylland
Miljøplanlægger
Rebild
Miljøplanlægger
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Asgaard Recruitment

    Senior projektleder til teknik og udviklingsprojekter

    Fuldtid

    Porsborgparken 8C, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Møldrupvej 26, 9520 Skørping, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Stenager Alle 4, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Stenager Alle 4, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job