Er du interesseret i at bidrage til en bæredygtig fremtid og styrke virksomheders miljømæssige og sociale ansvar?
Med en stigende opmærksomhed på bæredygtighed og et skiftende forretningslandskab og lovgivninger, står virksomheder over for udfordringer med at integrere bæredygtighedspraksis i deres drift. Hos Reccura hjælper vi virksomheder med at integrere bæredygtighed i deres forretningsstrategier og opnå deres bæredygtighedsmål. Vi er et ungt og dynamisk konsulentfirma med base i Esbjerg, men med mulighed for hjemmearbejde. Vores dedikerede team består pt. af fire medarbejdere, og vi søger nu en eller flere nye kollegaer til at styrke vores hold. Hos os får du stor frihed til at tilrettelægge din arbejdstid og arbejdssted.
Om rollen
Vi leder nu efter en medarbejder, der kan tage ansvar og føre opgaverne helt i mål. De primære ansvarsområder vil omfatte analyser og rådgivning i relation til bæredygtighed. Opgaverne vil variere afhængigt af din baggrund og virksomhedernes behov, men kan inkludere:
· Indhentning af data til og udarbejdelse af klimaregnskaber
· Udvikling og gennemførelse af dobbelt væsentlighedsanalyser
· Livscyklusanalyser (LCA)
· Udvikling af ESG-strategier
· Udvikling af ESG-rapporter
Det forventes ikke, at du allerede har erfaring indenfor alle disse emner.
Vores kundebase spænder fra SMV'er til større produktionsvirksomheder, kommuner og undervisningsinstitutioner. Som facilitatorer af Klimapartnerskaberne i Esbjerg Kommune er vi involveret i spændende initiativer, og det er en fordel, hvis du har lyst til at undervise indimellem.
Kvalifikationer
· +2 års erfaring indenfor bæredygtighedsrelaterede opgaver. Dette kunne f.eks. omfatte erfaring fra produktionsvirksomheder eller konsulentarbejde.
· Evne til at eksekvere og levere kvalitetsresultater
· Gode kommunikationsevner til at formidle tekniske information
· Taler og forstår dansk, da vores kunder primært kommunikerer på dansk
Hvad vi tilbyder
Hos Reccura vægter vi et åbent og frit arbejdsmiljø højt. Mere specifikt tilbyder vi:
· En masse spændende projekter, hvor du kan sætte dit eget fingeraftryk på
· Høj grad af fleksibilitet, herunder tilrettelæggelse af egen arbejdstid og arbejdssted
· Tæt samarbejde på tværs af organisationen, hvor tillid og ansvar under frihed vægtes højt
· Mulighed for hjemmearbejde, men arbejde hos kunder skal også forventes
Hvis du er passioneret omkring bæredygtighed og ønsker at gøre en positiv forskel, er dette en spændende mulighed for at blive en del af vores team og bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nadja Damtoft på + 45 28 68 98 95
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir