Vil du være med til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Psykiatri?
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får en central rolle i det strategiske og udførende arbejde med at styrke sikkerheden for medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri.
Sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri har stort politisk bevågenhed, og vi er ved at sætte en ny og ambitiøs retning på området. Du har derfor mulighed for at bidrage til opbygningen af en ny sikkerhedsorganisation og løsninger til komplekse og højaktuelle sikkerhedsmæssige udfordringer i Region Hovedstadens Psykiatri.
Jobbet
Du bliver en del af Sektion for Arbejdsmiljø i sikkerhedskonsulentteamet i Region Hovedstadens Psykiatri, som er organiseret under HR-afdelingen i vores centrale administration.
Teamet udgør den faglige ekspertise på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet, og derfor vil du få en nøglerolle i at opbygge og styrke sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi er 10 arbejdsmiljøkonsulenter og en sektionschef i teamet.
Der skal opbygges et lignende team af sikkerhedskonsulenter, hvor du som sikkerhedskoordinator vil få en central rolle. Din kerneopgave er her at koordinere og implementere strategier på sikkerhedsområdet i Region Hovedstadens psykiatri i samarbejde med ledelsen.
Din hverdag - Fokus på sikkerhed for medarbejderne
Som sikkerhedskoordinator i administrationen får du en bred portefølje af opgaver på sikkerhedsområdet, hvor dine primære opgaver i første omgang vil være at opbygge en sikkerhedsorganisation, i samarbejde med Sektionschefen for Arbejdsmiljø.
I stillingen varetager du bl.a. følgende overordnede opgaver:
Derfor skal du søge stillingen!
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at bygge videre på dine erfaringer og bringe dem i spil i en stor, politisk styret organisation.
Du får en stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på sikkerhedskultruren i Region Hovedstadens Psykiatri.
Vi forventer ikke, at du ved alt om psykiatrien på forhånd. Derfor får du et skræddersyet introdukti-onsforløb ud fra din erfaring og kompetencer. Du får tilknyttet en mentor, der hjælper dig med at komme godt ind i rollen, og som præsenterer dig for organisationen og dine samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en bacheloruddannelse kombineret med erhvervserfaring indenfor sikkerhed.
Du har solid organisatorisk og operationel erfaring med sikkerhedsarbejde.
Du har gå-på-mod og er god til at rådgive, planlægge og sætte ting i værk.
Du får en rolle, hvor du skal navigere i forskellige kontekster og niveauer i organisationen. Derfor er det vigtigt, du har organisatorisk tæft samt stærke samarbejdskompetencer og gode formuleringsevner.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for arbejdsmiljø, Ulrik Gudiksen på 29 60 37 69.
Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse fra den 1. oktober 2024.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v., og stillingen kan eventuelt besættes som special- eller chefkonsulent.
Er du klar til nye udfordringer?
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 8. august 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde 1. samtale den 13. august 2024 og 2. samtale den 20. august 2024.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir