Erfaren revisor til Nexø RevisionEr du en erfaren revisor med lyst til at tage ansvar for egne kunder og udvikle dig fagligt? Vi søger en erfaren revisor, der kan styrke vores team og servicere vores portefølje af opgaver inden for klassiske revisions- og regnskabsopgaver samt den stigende efterspørgsel på rådgivning. Med vores nye partnerskab med Ocean Prawns koncernen, tilbyder vi en unik mulighed for at arbejde med både klassiske og fremadskuende revisions-, regnskabs- og rådgivningsopgaver.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du er/har:
• En relevant faglig uddannelse som godkendt revisor, revisorassistent eller lignende økonomisk uddannelse.
• Minimum 3-5 års erfaring fra et revisionskontor.
• Ansvarsfuld, engageret og fleksibel.
• God til at bevare overblikket og serviceminded med smil på læben.
• Kendskab til digitalt bogholderi indenfor programmer som E-conomic og Uniconta er en fordel.
• Erfaring med rådgivning inden for områder som ESG og governance er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for din efteruddannelse.
Hvad kan vi tilbyde?• Som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men færre timer er også muligt.
• Ansvar for egne kunder og spændende opgaver inden for både klassisk revision og rådgivning.
• Løbende efteruddannelse, idet vi har en ambition om at være på forkant med den nyeste viden.
• Et stærkt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel, som i fremtiden lægger op til et tættere samarbejde med Ocean Prawns.
• Løn i forhold til erfaring og kvalifikationer.
• Dato for tiltrædelse efter aftale.
Om osNexø Revision er et statsautoriseret revisionskontor beliggende i Nexø på Bornholm. Vi er et mindre, men dedikeret revisionskontor med 9 engagerede medarbejdere, der fokuserer på at hjælpe vores kunder med alt fra digitalisering af bogholderi, bogføring og regnskabsudarbejdelse til revision, moms- og skatterådgivning samt anden økonomisk rådgivning. Vores kundeportefølje spænder bredt – fra mindre personlige virksomheder til mellemstore og store ejerledede selskaber, herunder Ocean Prawns, som vi netop har indgået et tættere samarbejde med. Dette partnerskab giver os endnu flere spændende opgaver og muligheder for faglig udvikling.
Bliv en del af et revisionskontor i udviklingFor mere information kontakt Katja Møller Petersen, statsautoriseret revisor på 56 49 26 95 eller
[email protected]Frist:Til stillingen er besat.