Vil du være en del af et fagligt stærkt hold, der er med til at sikre, at de sjællandske medicinalfirmaer forbliver konkurrencedygtige i en pharma-branche i stærk medvind?
I Artelia er bygherrerådgivning et område, der hele tiden udvikler sig, og mængden af opgaver er støt stigende. Vi søger derfor en stærk sagsarkitekt, der kan yde tværfaglig og strategisk rådgivning til vores kunder.
Pharma-divisionen består af ca. 70 dedikerede pharma-specialister, og vores projekter foregår ofte i renrum, på laboratorier, på medicinalfabrikker eller i de omkringliggende omgivelser til medicinalfabrikkerne, f.eks. når fabrikkerne skal udvides. Vi arbejder meget fleksibelt og har løbende opfølgning med vores kunder, fordi projekterne ofte ændrer sig undervejs i forløbet. Derfor ser vi det som en vigtig del af det gode projektforløb at etablere et tæt samarbejde med kunderne og vores samarbejdspartnere fra feasibility study til execution. Som rådgivende arkitekt er en vigtig del af dit arbejde at skitsere de løsninger, vi råder kunden til at udføre og formidle stoffet, så kunden forstår det. Du vil også have formidlingsopgaver i forbindelse med, at vi sender projekter i udbud.
Vi forestiller os, at du får en fast plads i Artelias kontordomicil i Søborg, bl.a. sammen med dine ni nærmeste kollegaer i afdelingen Process Architecture, som du bliver en del af. Her vil du ikke være langt fra mange af vores kunder, der for manges vedkommende befinder sig i Storkøbenhavn og i Nordsjælland. Vi har naturligvis også kunder i Kalundborg-området, og du må forvente en gang imellem at skulle køre til en byggeplads uden for Københavnsområdet.
Grøn bygherrerådgivning
Bæredygtighed er en faktor, vi i stigende grad skal tænke ind i vores projekter. Inden for pharma-området er vi generelt lidt bagefter på dette område, så derfor venter der en spændende udvikling i vores branche i de kommende år. Artelia har heldigvis en stor tradition for at medtænke den grønne udvikling i de øvrige divisioner i foretagendet. Vores bygherrerådgivere arbejder derfor tæt sammen med specialister på feltet, når de grønne visioner skal tænkes ind i projekterne fra den spæde start.
Det er vores vision, at vi i Pharma-divisionen skal lære af vores erfarne kollegaer gennem tværfagligt samarbejde, og du har mulighed for at være en del af en ambassadørgruppe, der sætter dagsordenen for den grønne udvikling i vores division.
Et stærkt hold af fagfæller
Vores projekter rummer en kompleksitet, der både byder på spændende faglige udfordringer og et tæt samarbejde med kunden, samarbejdspartnere og kolleger i andre enheder af virksomheden. I den forbindelse kan du se frem til en alsidig hverdag, der er præget af uforudsigelighed, da vores kunder er i en konstant forandringsproces. Opgaverne spænder bredt, og du vil både kunne tilknyttes projekter i klassificerede rum, hvor regler for sterile rum skal følges, og du vil komme til at arbejde med projekter uden for de klassificerede områder. Uanset opgaven og uanset omgivelserne følger vi GMP for netop det område, vi arbejder indenfor.
Vi skaber rum til fællesskaber
Både i dagligdagen og uden for arbejdstid, er der et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kollegaer. Som en fast del af vores kultur, tilbydes alle medarbejdere hvert år at komme med på en skitur i foråret. Derudover driver vores medarbejdere talrige aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling og meget andet.
Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor alle arbejder mod samme mål.
Din profil
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir