1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728638
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du lyst til at anvende din socialfaglighed og erfaring med kommunalt myndighedsarbejde til at sikre gode tværsektorielle overgange for børn, unge og familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)?

Så er det dig vi mangler!



Vi har lige nu en ledig stilling (37 timer) som socialrådgiver i ambulatorium for større børn og unge på vores matrikel i Hillerød, Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød

Ambulatorium for større børn og unge afsnit B393
Børn i alderen 8-13 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i barnets hjemkommune eller i PPR-regi (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Jobbet
Du kommer til at fungere som afsnittets specialist i det tværsektorielle samarbejde, hvor du skal bidrage med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.

Dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer (læger, psykologer og sygeplejersker) i afsnittet.

Monofagligt kommer du derudover til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 33 socialrådgivere. På matriklen i Hillerød er der udover dig ansat 3 socialrådgivere.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
  • Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.
Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.

I løbet af en dag, vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.

Uanset arbejdsopgavens art, så vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde, og den viden du med tiden opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.



Vi tilbyder
Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen.

En af dine kommende socialrådgiverkollegaer fortæller:
Det jeg synes er spændende og det mest udfordrende ved at være socialrådgiver i BUC er det tværsektorielle samarbejde. Det med at række ud af ”huset” og være bindeleddet til kommunerne. Den del af arbejdet bliver ved med at være fagligt udfordrende.

Som socialrådgiver i BUC får også du mulighed for at tilegne dig ny viden – alt er spændende. Du får ny og mere viden om diagnoser og funktionsnedsættelser, viden som er med til at kvalificere samarbejdet med kommunerne, så vi hjælper børnene og familierne bedst videre.
(Socialrådgiver ansat 5 år i BUC)


Udover et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Du får desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.



Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
  • Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør i forhold til familiernes og afsnittets behov, samtidig med du også selv skal være opsøgende i forhold til, hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.

Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.



Løn og vilkår
Stillingen er en 37 timers stilling. Der er ikke aften- eller weekendarbejde.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. december 2024 eller efter aftale.



Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77, socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24 eller oversygeplejerske Heidi Thrane på 20 43 91 73.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 14. oktober 2024.

Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver vi mangler.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Hillerød
Socialrådgiver
Hovedstaden
Socialvæsen
Hillerød
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Behandlingshjemmet Nødebogård

    Vi søger en socialrådgiver på 30-37 timer til barselsvikariat

    Fuldtid

    Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job