1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Odense
UDLØBET

MILJØSTYRELSEN

Erfaren specialist med fokus på spildevand og miljøfarlige stoffer

Fuldtid

Permanent

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2661496
|
Indrykket for 63 dage siden
Er du vores nye erfarne specialist på spildevandsområdet? Vi er på udkig efter en profil, der har indgående kendskab til miljøfarlige stoffer i spildevand, og fx har særlig ekspertise inden for almindelig belastet overfladevand eller renseteknologi.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er, at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Erfaren og engageret specialist til spildevandsområdet
Du skal indgå i vores spildevandsteam, hvor samarbejde og erfaringsudveksling er højt prioriteret. Teamet forvalter bl.a. reglerne om udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, og vejleder kommuner og andre interessenter om reglerne på spildevandområdet. En større opgave i teamet er at arbejde med udvikling på samfundsvigtige dagsordner som for eksempel håndtering af miljøfarlige stoffer i vores spildevand.

Vi søger en kollega med erfaring og specialistviden om miljøfarlige stoffer i spildevand. Du skal have lyst til at være med til at drive nye projekter og opgaver frem i takt med det stigende fokus på spildevandsområdet og være interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem miljøfaglighed, jura og politik.

Opgaverne kan – afhængig af din profil bl.a. være inden for følgende:

  • Vi arbejder med at udarbejde nye administrationsgrundlag for udledninger, der indeholder MFS for dels renseanlæg og overløb, dels almindelig belastet overfladevand.
  • Vi står over for at skulle implementere det nye byspildevandsdirektiv, hvor der bl.a. stilles krav om 4. rensetrin og en række andre opgaver vedr. MFS. I den forbindelse skal der gennemføres et større analyse- og vejledningsarbejde.
  • Vi bidrager til miljøvurderinger af større anlægsprojekter mv., hvor der skal tages stilling til udledning af spildevand.
  • Vi opdaterer løbende vores vejledning om udledning af spildevand, bl.a. står vi overfor at opdatere vores vejledning om udledninger i det åbne land.
Derudover vil du indgå i den faglige betjening af Miljøministeriets departement, være med til at varetage administrative tilsyns- og håndhævelsesopgaver i relation til Miljøstyrelsens årlige kontrol med spildevandsforsyningsselskabernes udledninger samt løbende håndtering af henvendelser fra kommuner, forsyninger, borgere og andre interessenter. Afhængigt af kandidatens ønsker og kompetencer kan der evt. blive mulighed for at arbejde med spildevand internationalt i regi af sektorsamarbejdet.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som biolog, kemiingeniør, miljøingeniør el. lign.
  • Har beskæftiget dig fagligt med spildevand, fx med særlig ekspertise inden for udledning af miljøfarlige stoffer, renseteknologier eller generelt med almindeligt belastet overfladevand.
  • Er en god formidler både i skrift og tale, som kan ’oversætte’ fagligt kompliceret stof og inspirere med afsæt i egen faglige viden.
  • Har erfaring med og flair for at drive faglige processer/projekter med input fra andre. Kan analysere et opgaveområde fagligt og følge en sag fra start til slut, hvilket kræver administrativ, juridisk og politisk forståelse.
  • Er en initiativrig holdspiller, som kan inddrage, engagere og etablere kontakt til kollegaer og til relevante aktører og sikre tæt samarbejde i sagsgangene.
  • Er grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er i top og ligger færdige til tiden.
  • Har gode digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer i din hverdag.
  • Du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og helikopterperspektiv i miljømæssige spørgsmål.
Derudover håber vi:

  • At du har erfaring med spildevandsforvaltning, bl.a. med tilslutningstilladelser og udledningstilladelser, og kendskab til den hertil knyttede lovgivning, fx fra en kommune, en spildevandsforsyning, en rådgivningsvirksomhed eller tilsvarende.
  • At du har kendskab til den danske lovgivning og administration på spildevandsområdet eller har lyst til og mod på hurtigt at sætte dig ind i området.
  • At du måske kender til state of the art spildevandsrenseanlæg, spildevandsforsyningernes praksis og udfordringer eller udledninger i det åbne land.
Vores enhed
I enheden Vandforsyning arbejder vi for, at borgerne bliver forsynet med rent og rigeligt drikkevand, og at spildevandet bliver håndteret forsvarligt, så vi passer godt på vores vandmiljø. Vi har også ansvaret for den statslige koordinering af klimatilpasning og en række mindre, men vigtige opgaver, fx omkring regulering af rotter og svømmebade. Vandforsyning byder på spændende arbejdsområder med stor bevågenhed, politisk og i befolkningen. Du kommer til at arbejde i et travlt, fagligt, socialt og udadvendt miljø med en rar omgangsform, hvor vi lægger vægt på, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde, og at vi har travlt med det rigtige.

Mange opgaver løses i samarbejde med andre enheder i Miljøstyrelsen og i dialog med vandforsyningsbranchen og andre interessenter på området. Vandforsyningsenheden består af ca. 40 medarbejdere i fire teams under ledelse af tre funktionsledere og to kontorchefer.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en veletableret enhed, der har fokus på at gøre en forskel for kvaliteten af spildevand, drikkevand, svømmebade og badevand i overensstemmelse med de politiske ønsker og aftaler på området. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde, og vi tilbyder et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og mere strategisk arbejde på miljøområdet. Dine kolleger er fagligt kyndige og barren er sat højt. Der er rig mulighed for sparring med kollegaer.

Dagligdagen er præget af høj fart og mange forskellige opgaver, men vi er også en social arbejdsplads med masser af humor og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en hyggesnak over kaffen eller til fredagsbar. Både som nyansat og erfaren medarbejder er der rig mulighed for at lære organisationen at kende ved at deltage i en af personaleforeningens mange arrangementer uden for arbejdstid. Du kan være med i kunstforeningen, gå til yoga eller snuppe en tur med din kollega på Odense fjord i en af personaleforeningens kajakker.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 3-5.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef
Lotte Hviid Melsen på tlf. 20 20 60 36 eller funktionsleder Sine Marie Mohr på tlf. 24 93 60 44.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingerne online ved at sende din ansøgning, CV m.m. senest den 7. august 2024.

Vi planlægger at holde samtaler den 14. august 2024.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Odense

Andre job der minder om dette

    Munck Forsyningsledninger Odense

    Munck Forsyningsledninger, Odense søger erfaren projektleder/tilbudsberegner til tilbudsafdeling

    Fuldtid

    Billedskærervej 7, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Helgavej 26, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Vandværksvej 7, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job