Tandplejen i Skive søger pr. 1. januar 2025 en erfaren tandlægeTo af vores dygtige deltidstandlæger, søger nye udfordringer på Sjælland, og der bliver derfor en ledig tandlægestilling på fuldtid fra det nye år.
Tandplejen i Skive varetager tandpleje for 9000 børn og unge og for 350 omsorgs- special- og socialtandplejepatienter.
Der er 28 medarbejdere ansat til at varetage denne opgave, herunder 13 klinikassistenter, 3 tandplejere og 9 tandlæger.
Tandreguleringsbehandling varetages i samarbejde med 4 andre kommuner i et fælleskommunalt center i Struer.
Ud over almindelig undersøgelse og mange forskellige behandlinger, udfører vi også behandling i GA, i samarbejde med udekørende narkoseteam.
Det vil være en fordel, hvis du er en erfaren tandlæge, men det er ikke et krav.
Vi ønsker en tandlæge med høje faglige ambitioner, der brænder for opgaverne i kommunal tandpleje, herunder at medvirke til udvikling og forbedring af tandsundheden, i en population af børn, unge og voksne. Kompetencer indenfor kirurgi og rodbehandling vil være relevant.
En anerkendende og empatisk tilgang til både patienter og pårørende er vigtig. Derfor vægtes dine kommunikative evner højt.
Ud over høj faglighed og forbedring af tandsundhed, har vi fokus på det gode arbejdsmiljø og forventer, at du vil bidrage positivt hertil.
Du får mulighed for at udføre mange forskellige typer behandlinger. Hvis du har specifikke fagområder, du brænder ekstra meget for, ser vi positivt på specialisering, kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Tandplejen er beliggende i en stor nyrenoveret centralklinik på toppen af Sundhedshuset i Skive midtby, med en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner.
Skive Sundhedshus blev indviet i 2011, efter en omfattende renovering af Regionshospitalet Skive. Tandplejen er beliggende i hospitalets hovedbygning som er opført i 1960’erne. Hovedbygningen hænger sammen med den ældre del af hospitalet som er opført i starten af 1900-tallet.
Hovedbygningerne og de øvrige bygninger er smukt arkitektonisk forbundet, og omgivet af den store hospitalshave med fokus på biodiversitet.
Vi håber du har lyst til at blive en del af vores team og ser frem til at høre fra dig.
Vil du vide mereHvis du ønsker flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Karen Mølgaard Madsen, telefon 99 15 68 82.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.
Ansøgningsfrist22. november 2024.
Ansøgning med relevante bilag sendes via skive.dk
Vi holder ansættelsessamtaler efter aftale.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.