Den regionale enhed for Transport og Flådestyring har været i massiv udvikling de seneste år. Vi søger derfor en erfaren, innovativ og motiverende teamleder til et- eller -flere af vores chaufførteams.
Hvis du brænder for ledelse, mennesker og transport er du måske vores nye kollega i Center for Ejendomme (CEJ), Enhed for Transport og Flådestyring?
Transportafdelingens kørselsopgaver er mangfoldige, og dækker blandt andet transport:
- af prøver mellem hospitaler.
- af hjælpemidler
- fra centrallager til hospitaler
- fra centralvaskeriet til hospitaler
- af affald fra hospitaler
- fra sterilcentraler til hospitaler
- af medicin fra centralapoteket
- af mad fra centralkøkkener
- af kemobehandling til borgere i private hjem
Herudover sikrer vores transportafdeling afhentning af blodprøver hos praktiserende læger
Vi har ca. 110 engagerede chauffører. Vores vognpark dækker over alt fra cykler til tungvogne og fælles for vognparken er, at størstedelen enten kører på el eller gas.
Om stillingen Du får et spændende og alsidigt mellemlederjob, med dagligt ledelsesansvar for ca. 25 del og fuldtidschauffører. Du bliver en aktiv del af lederteamet i Enhed for Transport og Flådestyring, og vil sammen med dine kollegaer, bidrage til et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere.
Som teamleder skal du sammen med dine tre teamleder kolleger og to planlægningskonsulenter i afdelingen understøtte driftsgennemførelsen. Det betyder, at du skal sikre den korrekte bemanding, og opfølgning på den enkelte chauffør, herunder oplæring, kvalitet, trivsel og fravær.
Vi forventer, at du som leder er synlig, der hvor medarbejderen og kunden er. Vores chauffører opererer ud fra flere lokationer, og du må derfor forvente at være ude af huset en stor del af tiden.
Udover at understøtte den daglige drift, personaleledelse og løse de administrative opgaver, der følger med jobbet, vil du blive inddraget i projektarbejde vedrørende transportoptimering i Region Hovedstaden.
Om dig Vi forventer, at du har:
- erfaring som leder – gerne fra en transport eller logistikvirksomhed
- et stort servicegen og fokus på høj medarbejder og kundetilfredshed
- forståelse for kundeservice, og kan kommunikere effektivt
- en tydelig og synlig ledelsesstil og besidder gennemslagskraft, energi og drive
- erfaring med distanceledelse
- fokus på at fastholde og følge projekter helt til dørs
- kvalitetssikring som dit varemærke
- de nødvendige ITkundskaber
- kørekort
Desuden forventer vi, at du er åben, fleksibel og god til at samarbejde med dine kollegaer samt kunder, og at du brænder for logistik og arbejdet med kontinuerlige forbedringer, tænker proces og helhedsorienteret samt kan håndtere den travlhed, der karakteriserer en dynamisk dag til dag driftsmiljø.
Vi tilbyder dig Et uformelt arbejdsmiljø, bestående af medarbejdere i alle aldre og køn. Vi vægter trivsel højt, og arbejder hver dag på at skabe og bevare arbejdsglæde.
Du får desuden:
- en spændende stilling i en enhed med stort fokus på mennesker og forretningsudvikling
- stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen og frihed til at planlægge eget arbejde
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- mulighed for at præge dagligdagen og for at bidrage til afdelingens udvikling
- godt arbejdsklima i et travlt miljø
Om enhed for Transport og Flådestyring Enheden er en koncernfunktion under CEJ, som understøtter logistik på tværs i Region Hovedstaden. Enheden består af ca. 130 medarbejdere.
Enheden servicerer og samarbejder med hospitalerne, centralapoteket, sterilcentraler, centralvaskeriet og praksissektoren blandt andet omkring levering af varer, transport af prøver mellem hospitalerne og afhentning af prøver hos praktiserende læger.
Enheden består, udover transportafdelingen, af en kørselsafdeling, en flådeafdeling og en udviklingsafdeling med egen teamleder. Du vil derfor få et tæt samarbejde omkring den daglige driftsafvikling, idriftsættelse af nye transportopgaver, kvalitetssikring mm.
Vi er samtidigt ansvarlige for en struktureret, grøn omstilling af regionens flåde på i dag ca. 400 køretøjer fra fossile brændstoffer til CO2neutrale drivmidler inden 2030, og vi er allerede mere end halvvejs.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og arbejdsstedet er på Fabriksparken 22, 2600 Glostrup.
Ansøgningsprocedure Send os en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag igennem vores online rekrutteringssystem.
Vi holder løbende samtaler så tøv ikke med at sende ansøgningen og senest søndag den 16. marts 2025.
Vil du vide mere? Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret sektionschef Henrik Thomsen på mail
[email protected] Om CEJ Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJ’s ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således at vi, sammen med regionens øvrige medarbejdere, skaber en god oplevelse for patienterne.
I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Du kan læse mere om CEJ på vores hjemmeside
regionh.dk/cej