Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du styr på Figma, designsystemer og interaktionsdesign? Så har vi en spændende stilling til dig som UI designer i Danske Spil.
E-commerce & Experience Design – dit nye team
Vores team er en del af Digitalt Salg, som består af digitale specialister indenfor e-commerce development, performance management, UX og UI. I samarbejde med Produkt, Marketing og IT arbejder vi målrettet med digital udvikling, optimering af brugerrejser og forbedring af konverteringsrater. Vi arbejder digitalt med alle Danske Spils brands fra Oddset til Lotto. Du vil dog primært komme til at arbejde med vores lotteri brands.
”I Digitalt Salg er vi et mangfoldigt hold, der arbejder sammen om at skabe resultater samtidig med at vi har det sjovt sammen. Vi har en passion for både salg og brugeroplevelser, og der er noget helt særligt ved at være med til at lave løsninger, som mange tusinde danskere bruger hver uge, når de oddser, spiller med om de store jackpotpuljer eller skraber et Quick-lod” – Martin Suhr Mertins, Digitalt Salg
Som virksomhed og som afdeling løser vi opgaver i samarbejde, har hinandens ryg, holder det vi lover, kommer med sparring og input, og har et øje for vores kollegers trivsel. Derudover griner vi meget, og deler vores interesser – hvad enten det er for vinylplader, designscoops på DBA, rejser, eller favorit fodboldklub (sidstnævnte kan dog være følelsesladet).
Vær med til at styrke Danske Spils digitale løsninger
Som UI-designer er du kvalitetsbevidst, initiativrig og i stand til at arbejde selvstændigt. Du leverer brugervenligt og konsistent interaktionsdesign med høj detalje- og dokumentationsgrad. Du holder dig opdateret på den seneste udvikling inden for dit felt og brænder for at dele din viden og dine holdninger om digitalt design med holdet. Du er vant til at arbejde med balancen imellem den perfekte løsning, og den tid der er til rådighed, ligesom du er vant til at være ambassadør for værdien af gennemarbejdet, konsistent UI-design og UX konventioner omkring brugerrejser.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Vi forestiller os at du har mindst 5-7 års konkret erfaring med at designe digitale produkter enten fra bureau eller internt i en større organisation. Du har helt sikkert også et stærkt teoretisk fundament, når du sætter rammer og struktur for UI-arbejdet, hvilket afspejles i din uddannelsesmæssige baggrund.
Du trives med både at arbejde med kortsigtede, taktiske opgaver, og med større strategiske projekter. Du har solid og praktisk erfaring med designsystemer, hvorfor du er 100 % på hjemmebane i Figma. Du er vant til at digitalt design tager afsæt i analytics data, samt brugertest og andre former for kundeindsigter.
Som person er du motiveret for at bruge dine evner i en stor organisation, og du ved, at stærkt samarbejde med kollegaer er nødvendigt for at kunne levere gode løsninger. Du er klar på at være opsøgende, og præsentere dine beslutninger og motivationer, og du deler hjertens gerne din faglige viden om det nyeste indenfor UI-verdenen.
Endelig forestiller vi os, at du har:
Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger igennem løbende. Sidste frist for at ansøge er den 17. november 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of E-commerce & Experience Design Rune Riera på mail [email protected] eller telefon +45 93901177. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Senior HR Business Partner Kamilla Høg Jakobsen på [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir