1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Erfaren visitator, erfaren sygeplejerske søges til Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed (ROS) i Tårnby Kommune

Fuldtid

Permanent

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2804841
|
Indrykket for 6 dage siden

Vi søger en visitator på ældreområdet i Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed, der er uddannet sygeplejerske, har erfaring med myndighedsopgaven som visitator og også gerne forløbskoordinering.
Stillingen er til besættelse 1. marts 2025.

Tårnby Kommune er et skridt foran

Forandringer kommer de kommende år til at præge ældreområdet, myndighed og rollen som visitator. Center for ROS har i 2022 lanceret en ny politisk besluttet Ældrestrategi med overskriften, "Et kommunalt sundhedsvæsen - sammen med borgeren". Her er defineret 4 klare pejlemærker for den retning som organisationen fremefter skal styre mod. Visionen er klar: over de kommende år skal vi styrke samarbejdet med hjemmeplejen og komme endnu tættere på borgerens ønsker til og om hjælpen.

Vi gætter på, du allerede nu er nysgerrig på at læse mere om Ældrestrategien, pejlemærkerne og indsatserne Ældrestrategi 2022

Vi tager afsæt i Tårnby Kommunes værdier VI SER MULIGHEDER - VI TÆNKER NYT - VI ARBEJDER SAMMEN og VI ER ORDENTLIGE. værdierne har vi sat i bevægelse på myndighedsområdet, ved en ny organisering med stærke geografiske arbejdsfællesskaber

Om jobbet

I jobbet som visitator er du med til sikre, at borgerne i kommunen får en god, sammenhængende og meningsfuld indsats, som leveres i tæt dialog med borgeren selv, de pårørende og kollegaer fra ex. hjemmeplejen, sygeplejen, genoptræningen og plejehjemmene. Du kommer til at træffe afgørelser om personlig pleje, nødvendige praktiske opgaver og genoptræning efter Serviceloven.

Vi stræber altid efter, at overgangen fra hospital til kommune foregår så smidigt og hensigtsmæssigt som muligt og netop overgange har en særlig bevågenhed. Også de interne overgange i kommunen. Vi møder borgeren på hospital eller i eget hjem, hvor funktionsevnen vurderes. Vi sagsbehandler ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang i samarbejde med rehabiliteringsterapeuter.

Du træder ind på en arena i myndighed, hvor vi har gang i en række prøvehandlinger, der handler om at fjerne spild og grus i maskineriet. Vi deltager i et forbedringsteam, der afprøver visitation i pakker, og vi gør det sammen med hjemmeplejen og hverdagsrehabiliteringsterapeuter.

Refleksion over egen praksis fylder en del i hverdagen ligesom systematisk skemalagt faglig sparring. Vi insisterer på at være dygtige og derfor har vi også spurgt borgerne om, hvad der betyder noget i mødet med os. Vi glæder os over at blive klogere sammen, afprøve nyt og hele tiden stræbe efter at blive bedre samtidig med vi holder et stålfast blik på arbejdsmiljøet.

Dine kompetencer, baggrund og erfaring

Vi leder efter dig, der

  • har solid erfaring med sundheds- og ældreområdet fra kommunalt regi og gerne erfaring med visitation
  • er i stand til at løse myndighedsopgaven på en coachende og nysgerrig måde. Kompetencerne skal du sætte i spil i tværfaglige møder og på hjemmebesøg
  • er uddannet sygeplejerske på professionsbachelor niveau
  • har indsigt i de juridiske aspekter af arbejdet i en visitation eller mod på at lære det. Helt generelt trives du med at forvalte gældende lovgivning og politiske beslutninger
  • bidrager til tværgående- og tværsektorielt samarbejde i en god ånd og evner at være tovholder/kontaktperson i borgerforløb med mange aktører
  • tænker fremad, finder veje og skaber resultater. Du er løsningsorienteret og tænker i muligheder frem for begrænsninger
  • er velformuleret mundtligt og skriftligt, og evner at få budskabet frem i dialogen med mennesker.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af et myndighedsområde med to teams.

Et team - visitationen, der primært visiterer til hjemmepleje, hverdagsrehabilitering, afløsning- aflastning, vedligeholdende genoptræning, pasning af nærtstående med handicap, plejevederlag til pasning af døende, handicap- og plejebolig og ét team – hjælpemiddelteamet, der sagsbehandler ansøgninger om kropsbårne og tekniske hjælpemidler.

Du skal være en del af visitationen. Vi er 12 fagligt dygtige kollegaer, der lægger stor vægt på trivsel, fleksibilitet, respekt og ansvarlighed. Vi er et team med flere forskellige sundhedsfaglige profiler, som i hverdagen supplerer hinandens kompetencer til borgerens bedste. Vi har fokus på, at vidensdeling, læring og feedback skaber fælles forståelse. Et team, der står klar til at byde dig velkommen.

Det praktiske

Som medarbejder får du stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed. Du har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage ved behov. Du er selvtilrettelæggende ud fra opgavens art, sagsbehandlingstiden og teamets behov.


Mere om os

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til teamleder Jesper Nielsen på telefon 21384172 eller visitator og arbejdsmiljørepræsentant Camilla Pieper på [email protected]

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2025 kl. 12.00. Vi holder to samtaler; mandag den 20. januar 2025 og fredag den 24. januar 2025

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag for Tårnby Kommune og hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder kan du se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Visitator
Tårnby
Visitator
Hovedstaden
Sygeplejerske
Tårnby
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Tårnby Kommune

    Afdelingssygeplejerske til Tagenshus (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job