Er høj faglighed, en alsidig hverdag, mulighed for udvikling og rigtig gode kolleger det, du sætter højt, så læs endelig videre.
Furesøs visitation hører under Center for Sundhed og Seniorliv, hvor kerneopgaven er at understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv - hele livet - en opgave, hvor vores fokus er samarbejdet med Furesøs borgere om deres ønsker og mål.
Vi mangler en ny kollega fra 1. oktober 2024, som brænder for og har solid erfaring med visitering til hjemmehjælp, ældre- og handicapboliger, plejeboliger, lettere hjælpemidler samt mindre boligændringer. I visitationen sagsbehandler vi anmodninger om hjælp efter Servicelovens §§ 83-122, og personalegruppen består af medarbejdere med både terapeutisk, sygeplejerske- og kontorfaglig baggrund.
Visitationen arbejder i en velfungerende teamstruktur med forpligtende arbejdsfællesskaber på tværs af fagligheder og mod fælles mål om at skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb med fokus på rehabilitering. Vi supporteres af vores egen jurist.
Vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone og er kendt for et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed, faglighed, udvikling og forandringer er en del af hverdagen. Du vil have reference til lederen af visitationen.
Vi søger en kollega, der:
Vi tilbyder:
Er det noget for dig?
Er du blevet nysgerrig på os, vores organisation, mål og ambitioner, så er du velkommen til at kontakte leder i Visitationen Birgitte Werborg på mobil 7216 5441 eller mail [email protected] eller Visitator Anja Iversen på mobil 7216 5724 eller mail [email protected]
Ansøgningsfrist er den 26. august 2024 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler finder sted den 29. august 2024. Arbejdsstedet er Rådhuset, Stiager 2 i Værløse.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir