I Skatteankestyrelsen kan du anvende din indsigt i skatteret til at behandle klager over erhvervsbeskatning. Hver sag indeholder sin juridiske problemstilling, og det giver rum for konstant faglig udvikling – selv som erfaren sagsbehandler. Fordyb dig i samfundsaktuelle sager i samspil med dygtige og gode kolleger. Juridisk sagsbehandling i et tværfagligt samarbejde I Skatteankestyrelsens Skatteafdeling.i København finder du 5. kontor. Her laver vi klagebehandling af borgeres og virksomheders klager inden for erhvervsbeskatningsområdet. Vi vil gerne byde velkommen til en ny kollega, som har erfaring med skatteområdet og interesse for skatteret og forvaltningsret. En kollega, som kan lide faglig fordybelse og har lyst til fortsat at udvikle sig fagligt.
I kontoret arbejder vi blandt andet med komplekse sager, som indeholder interessante og ofte principielle juridiske spørgsmål. Det er sager, der tager tid og som kan have mediernes bevågenhed. Vi behandler også sager, der strækker sig over en kortere periode og har et mere enkelt sagsforløb. I alle sager arbejder vi for retssikkerhed og det korrekte resultat, og du vil opleve, at dit arbejde har en samfundsmæssig betydning.
Du får selvstændigt ansvar for dine sager og mulighed for at blive ekspert inden for et eller flere fagområder. Du kan få indflydelse på, hvilke sagsområder du vil dykke ned i. Har du ambitionerne, er der rig mulighed for mere udvikling – fx i form af projektopgaver eller måske endda i rollen som teamkoordinator.
Når du starter i 5. kontor, får du 20 kolleger, som har forskellige baggrunde og erfaringsniveau. Vi arbejder i teams for at opnå specialiserede faglige miljøer og har en kultur, hvor vi sparrer og hjælper hinanden. Hos os får du mulighed for at lære fra dig. Og vi hjælper også dig godt i gang og tilrettelægger et onboardingprogram til dig.
I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Dine ansvarsområder og primære opgaver - behandle klager inden for erhvervsbeskatning og visse momssager.
- skære sagerne til og afholde møde med klagere og rådgivere.
- udarbejde forslag til afgørelse.
- deltage i møder i afgørelsesmyndighederne, Landsskatteretten og skatteankenævn.
Med de opgaver forestiller vi os, at du
- fx er uddannet cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc.aud., skatterevisor eller har en diplom- eller masteruddannelse inden for skatteretten.
- gerne har en bred erfaring med skatteretlige problemstillinger og interesserer dig for faglig fordybelse og vil arbejde med den juridiske metode i komplekse sager. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med moms.
- kan skabe overblik over omfattende og kompliceret materiale og arbejder selvstændigt og driftsorienteret med sagerne.
- har lyst til at videreudvikle dig fagligt og bidrage til faglig sparring, vidensdeling og konstruktivt samarbejde på tværs af de forskellige teams og kontorer i styrelsen.
Kontorchef Morten Dreisig Olsen fortæller: ”Hos os vil du følge sagerne fra start til slut og opleve en bred kontakt til kolleger, til andre kontorer og til afgørelsesmyndighederne. Du er med til at præge praksis på skatteområdet. Du bliver en del af et kontor, hvor vi brænder for skatteretten, og hvor vi lægger vægt på at lære af hinanden. Vi har generelt en god opmærksomhed over for hinanden – både fagligt og socialt. Vi tager fx ud og spiller padel sammen eller holder en vinsmagningsaften – og når der er fredagsbar på adressen, er kontoret godt repræsenteret”, fortæller Morten Dreisig Olsen.
Vidste du… … at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Kontakt og ansættelsesvilkår Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 2. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for 5. kontor Morten Dreisig Olsen på telefonnummer 3376 0771. Har du spørgsmål til opgaverne, kan du kontakte chefkonsulent Carsten Lagoni på telefonnummer 3376 0277.
Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Startdato og arbejdssted Startdato er 1. juni 2025 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er i København helt centralt ved Vesterport Station på adressen Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.
Læs mere om ansættelse i styrelsen på
www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/