1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

Artelia A/S

Erfarne fagingeniører og fagledere til HVAC-installationer

Fuldtid

Permanent

2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858948
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du nysgerrig, og brænder du for projektering af HVAC installationer? Så er det måske dig, vi søger som fagingeniør/fagledelse/projektledelse på Artelia nye kontor i Valby, København

Vi har brug for erfarne HVAC ingeniører, der går forrest i projekteringen af alle former for projekter. Med din erfaring er du i stand til at forme vores projekter fra start til slut, tage ansvar for både kvalitet, tid og økonomi samt lede projekter af en vis størrelse.

Vi er på udkig efter nye kolleger, der vil være med til at præge udviklingen af et nyt kontor. Du vil fungere som sparringspartner og mentor for afdelingens yngre ingeniører.

Vi forventer, du er i stand til at etablere og udvikle gode relationer både internt og eksternt, og det er vores mål at være den foretrukne samarbejdspartner for bygherre, arkitekter og entreprenører.

Det faglige miljø
HVAC området i Artelia består af +200 ingeniører og teknikere fordelt på vores kontorer rundt om i Danmark. Hos Artelia vil vi ikke alene følge med udviklingen. Vi vil også være med til at præge den og sætte nye standarder. Det gælder ikke mindst på det digitale område, og vi ligger derfor forrest i feltet inden for BIM og 3D-projektering.

Din daglige gang vil du have på vores nye kontor i Valby, som er en del af hovedkontoret i Buddinge. Du bliver en del af en virksomhed med over 1.400 medarbejdere, og hvor samarbejdet går på tværs af både fag og regioner. Ikke mindst når komplicerede problemstillinger skal løses. Du vil derfor få rig mulighed for faglig sparring med både dine kolleger i Valby og Buddinge og på andre kontorer rundt om i landet.

Vi giver plads til individet
Hos Artelia har vi veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, men de står ikke skrevet i sten. Alle har sine egne unikke spidskompetencer og ambitioner, som de skal have mulighed for at dyrke og udfolde.

Derfor stræber vi efter, at den enkelte kan være med til at forme sin egen rolle i videst muligt omfang. For herigennem opstår det dybe engagement og den passion, der kommer alle til glæde. Vi forventer af vores ledere, at de skal kunne se medarbejdernes individuelle kompetencer og fremme potentialet hos den enkelte.

Vi skaber rum til fællesskaber
Vi mener det dybt seriøst, når vi siger, det skal være sjovt at gå på arbejde. Både i dagligdagen, men også uden for arbejdstid, hvor der er et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger. Som en fast del af vores kultur, inviteres alle medarbejdere hvert år med på en skitur i foråret og en studietur i efteråret. Studieturen går til en europæisk storby, hvor vi får faglig inspiration om dagen, og spiser og fester sammen om aftenen. Samtidig driver vores medarbejdere talrige aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling og meget andet.

Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor vi er sammen om de gode løsninger.

Din profil

  • Du er enten ingeniør eller installatør med et par års erfaring inden for projektering af HVAC-installationer.
  • Du behøver ikke at være ekspert i alle HVAC-discipliner, men vi forestiller os, at du har særlig interesse for brugsvand og afløb, varme og køling eller ventilation.
  • Du er nysgerrig på ny teknologi og klar på at udvikle dine digitale færdigheder. Hos Artelia arbejder vi nemlig meget med digitale værktøjer i vores projekter.
  • Du skal have solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for HVAC-installationer.
  • Du skal kende og kunne bruge Revit til husbehov.
  • Du er en holdspiller og god til at samarbejde.
  • Du er engageret, ansvarsbevidst og god til at strukturere eget arbejde.
  • Du er udadvendt og søger nemt nye relationer og viden.
  • Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
  • Du tager ansvar og ejerskab for projekterne og kunderne.
  • Du arbejder selvstændigt og er agil.
  • Du taler og skriver dansk og gerne engelsk.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Fagledelse for projektering og dimensionering af HVAC-installationer i alsidige byggeprojekter spændende fra boligprojekter, kulturbyggerier til erhvervsbyggerier
  • Fagtilsyn og opfølgning på byggepladser
  • Bidrage aktivt til forretningsområdets faglige udvikling.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fagingeniør
København
Fagingeniør
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Energistyrelsen

    Kollega til arbejde med elektrificeringen

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Amaliegade 6, 1256 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Midtermolen 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Titangade 11, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job