På vegne af CBRE GWS søger Career | a JKS company dygtige Multi-Skilled Teknikere og Elektrikere, med stor interesse inden for drift og service vedligehold på et site i Bagsværd/Ballerup/Søborg. Du er med til at sikre oppetid på de tekniske installationer 24/7, herunder lovpligtige eftersyn, reparationer og optimering af udstyr.
Derudover håndterer du tekniske opgaver, projekter samt bygningsdrift og bliver en del af et tværfagligt team, der driver hele entreprisen på facility-delen.
Dine primære arbejdsopgaver som Elektriker til Ballerup/Søborg vil inkludere:
- Udførelse af opgaver for kundens medarbejdere, fra fejlfinding på større installationer til udskiftning af pærer
- Daglig drift og vedligeholdelse af tekniske installationer og bygningsdele, både selvstændigt og i samarbejde med leverandører
- Servicering af el-installationer, termografering af tavler, belysning, nødstrømsanlæg (UPS og generatorer), samt elektrisk drift af køle- og ventilationsanlæg
- Sørge for at alt AV-udstyr til de interne mødelokaler fungerer optimalt
- Deltage i vagtordning 1 gang månedligt
Dine primære arbejdsopgaver som Multi-Skilled Tekniker til Bagsværd vil inkludere:
- Udførelse af opgaver for kundens medarbejdere
- Daglig drift og vedligeholdelse af tekniske installationer og bygningsdele i samarbejde med leverandører, inden for el, ventilation, køl, varme og VVS
- Sørge for at alt AV-udstyr til de interne mødelokaler fungerer optimalt
- Deltage i vagtordning 1 gang månedligt
- Lejlighedsvis ad-hoc handyman opgaver
Hvem er du?
Du har gerne erfaring indenfor facility området, en bred teknisk viden og er villig til at lære nyt. Vi forventer at du tager ejerskab for lokationen og vedligehold af denne. Du har en håndværksmæssig baggrund kombineret med et stærkt servicegen.
Derudover forventes det, at:
- Du er uddannet elektriker, VVS’er, AV-tekniker eller ejendomsservicetekniker med en bred teknisk og viden og gerne erfaring med facility management el.lign.
- Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med AV-udstyr – det vigtigste er dog, at du har interesse i at tilegne dig ny viden og lære nyt
- Serviceminded, detaljeorienteret og villig til at hjælpe, hvor der er behov
- Selvstændig, struktureret og i stand til at prioritere opgaver
- Nysgerrig på nye opgaver
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Du kan fremvise straffeattest
CBRE tilbyder:
- Et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone
- En arbejdsplads med høj fokus på vores medarbejderes velbefindende samt deres sikkerhed og karriere
- Løn efter kvalifikationer og derudover pensionsordning, sundhedsforsikring og personaleforening
- Løbende udviklingssamtaler
Ansøgning:
Career | a JKS company håndterer rekrutteringsprocessen, og vi opfordrer dig til at sende din ansøgning med CV og relevante bilag via linket i annoncen. Vi behandler alle ansøgninger løbende, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Sørensen, på tlf. +45 2424 9975.