Motiveres du af at analysere, forbedre og udvikle effektive forretningsprocesser?
Har du teknisk flair og mod på at sætte dig ind i en kompleks løn- og personaleadministrativ verden?
Som proceskonsulent i kontoret for Automatisering og Udvikling får du et job, hvor du kan være med til at påvirke mere end 45.000 medarbejderes hverdag ved at bidrage til effektive og brugervenlige processer primært inden for løn- og personaleområdet.
Kontoret på 68 medarbejdere består af fem teams, som samarbejder om udviklingsprojekter. Du bliver en del af team Procesoptimering, hvor du får 13 proceskonsulentkolleger med et stærkt sammenhold, drevet af en fælles ambition og stor lyst til at gøre en forskel for kommunens ledere og medarbejdere.
Om jobbet
Vi søger to erfarne proceskonsulenter, som kan være med til at kortlægge As-Is-processer for derefter at optimere og udvikle en To-Be-proces til at sikre bedre og billigere administration i Københavns Kommune.
Vi har arbejdet målrettet med procesoptimering inden for personaleadministration i 10 år og er derfor langt fremme, når vi sammenligner os med andre store organisationer. De seneste seks år har vores kontor stået for implementering og videreudvikling af kommunens ServiceNow-platform (HR), som vi bruger til selvbetjeningsløsning for ledere og medarbejdere i kommunen og sagshåndtering for vores sagsbehandlere i Center for Løn og Personale.
Vores arbejde består også i at optimere processenerne, så de fungerer sammen med machine learning på dokumentgenkendelse, software robotter (RPA), integration til vores lønsystem og automatisk brevgenerering mv.
Dine opgaver vil omfatte at
Om dig
Vi forestiller os, at du har en længerevarende generalistuddannelse eller professionsbachelor og flere års erfaring med effektivisering og optimering af it eller administration. Derudover forventer vi, at du
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har
Vi tilbyder
Hos os får du et spændende job, hvor udviklingsprojekter prioriteres højt, og der ikke er langt fra idé til projektstart. Du vil opleve et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, der vægter både samarbejde og højt humør. Vi har i kontoret fokus på socialt fællesskab og høj medarbejdertilfredshed med en grundværdi om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover tilbyder vi:
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingerne er i udgangspunktet en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Forventet tiltrædelse er den 1. april 2025.
Yderligere information
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Christine Nørgaard Sørensen på 29 28 89 21 efter den 6. januar.
Upload ansøgning, CV, uddannelsespapirer og evt. videointroduktion.
Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir