Finder du det spændende at arbejde tæt sammen med hjemmeplejen, og har du lyst til at sætte spot på rehabilitering? Er du nysgerrig på, hvordan kollegaerne i hjemmeplejen motiveres til at arbejde rehabiliterende, og kan du facilitere til dette? Er din tilgang anerkendende og respektfuld, og rummer du en forståelse for andre faggrupper? Så skal du læse med her.
Nyborg Kommune vil gerne styrke medarbejdernes rehabiliterende fokus igennem terapeutfaglig deltagelse i de tværfaglige teams i hjemmeplejen. Derfor er der ansat en rehabiliteringsterapeut i hvert af de fem hjemmeplejedistrikter i Nyborg Kommune.
Rehabiliteringsterapeuterne er ansat i Sundhed og Ældre, og ledes af distriktsleder i det tværfaglige distrikt. Du vil ikke komme til at skulle dække ind i plejen. Stillingen er selvtilretteliggende.
I Sundhed og Ældre bliver du en del af et arbejdsfællesskab, som målrettet arbejder med at løse vores kerneopgave ”Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv”, som er udgangspunkt for den måde, vi planlægger, samarbejder og løser vores opgaver på.
Der er sparring mellem rehabiliteringsterapeuterne på ugentligt basis. Introduktionen til stillingen og arbejdsområdet varetages af rehabiliteringsterapeuterne på tværs af distrikterne.
Konkrete arbejdsopgaver:
Rehabiliteringsterapeutens arbejdsopgaver er indenfor hverdagsrehabilitering efter servicelovens §83a og generel facilitering af - og undervisning i den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen.
Rehabiliteringsterapeuten er tovholder og koordinerer rehabiliteringsforløbene. Det er primært medarbejderne i hjemmeplejen, der udfører hverdagsopgaverne sammen med borgeren. Med udgangspunkt i samtale, motivation, ADL-analyse og fokus på borgerens dagligdag sættes der mål, følges op og evalueres sammen med borgeren og hjemmeplejen. Desuden står rehabiliteringsterapeuterne for at varetage opgaven med at forberede og afholde undervisning i rehabilitering for hjemmeplejen, som består af både faglærte og ufaglærte kollegaer.
Rehabiliteringsterapeuten arbejder også tæt sammen med andre tværfaglige samarbejdspartnere om borgernes forløb fx hjælpemiddelafdelingen, de trænende terapeuter og visitationen.
Rehabiliteringsterapeuterne sikrer bevilling af småhjælpemidler i forbindelse med rehabiliteringsforløbene.
Nyborg Kommune er i gang med implementeringen af digitalt understøttet træning, og her har rehabiliteringsterapeuten fokus på målsætning, opfølgning, overførbarhed til dagligdagsaktiviteter og evaluering i tæt samarbejde med Digi-trænerne i hjemmeplejen.
Du ønsker at indgå i et stærk rehabiliteringsteam med fire andre kompetente terapeutfaglige kollegaer.
Vi forventer, at du er ergo- eller fysioterapeut med praksiserfaring samt, at du:
Det får du, når du arbejder sammen med os:
Om distrikt Egevang:
Distrikt Egevang er et landdistrikt, som har base i Ullerslev. Distriktet er tværfagligt og sammensæt af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, farmakonom, diætist, ufaglærte – og så mangler vi en rehabiliteringsterapeut. Distriktet servicerer ca. 220 borgere, og der er ca. 70 medarbejdere tilknyttet.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er på 37 timer/ugt.
Du er også velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak med:
Ansøgningsfrist 20. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes 27. september 2024
Tiltrædelse 1. november 2024
Nyborg kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit miljø.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir