1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Rudersdal
UDLØBET

FONDEN LIONS PARK SØLLERØD

Ergoterapeut med musikalsk interesse søges til Lions Park Søllerød.

Deltid

Permanent

Lendemosevej 4, 2850 Nærum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2756206
|
Indrykket for 49 dage siden

Lions Park Søllerød er et moderne, musisk plejecenter og seniorcenter. Vi søger en ergoterapeut på 20 timer ugentligt, fordelt på minimum 4 dage, til Trænings-og oplevelsescentret. 

Du brænder for rehabilitering og meningsfulde aktiviteter. Du har interesse for geriatri og musikkens muligheder i det aktive seniorliv.

Du kan give borgerne livskvalitet – i træning, oplevelser og hverdagsliv. Du har viden om dysfagi og kan bidrage med dette til at vejlede og undervise personalet. Du har kørekort i kategori B og vil køre udflugter med vores beboere. Du er glad for musik og vil bruge det i rehabiliteringen – måske spiller du selv og vil gøre det med os?

Lyder det interessant, så læs videre...

Hos os vil du indgå i et tværfagligt team, der tilsammen udgør Trænings- og oplevelsescenteret. Vi er fysioterapeuter, psykomotorisk terapeut og musikpædagog og som team, arbejder vi på tværs af alle afdelinger. Flere fagligheder giver rehabilitering flere nuancer og det er vi stolte af at kunne tilbyde.

Her er et dynamisk miljø med terapeuternes kernefaglighed i fokus. Hverdagen kræver fleksibilitet, som tilgodeser den bedst mulige livskvalitet for vores seniorer. Det er derfor en fordel hvis du kan sadle om på kort tid, når der sker ændringer i det daglige. Vi er et team der sætter pris på gode grin og imødekommenhed, selv i travle perioder. Vi har et tæt samarbejde med sygeplejersker og social- og sundhedspersonale samt et tværfagligt samarbejde med alle afdelinger i huset og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ergoterapeut, med erfaring indenfor geriatriske udfordringer, herunder dysfagi
  • er fagligt velfunderet og har erfaring med løsning af komplekse problemstillinger
  • arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med opgaver efter §86,2 og §140
  • har gode evner for at arbejde indenfor demensområdet
  • er musikalsk og kan evt. spille et instrument
  • har gode kommunikationsevner og er imødekommende på en respektfuld måde overfor både beboere og kolleger
  • er god til IT - vi arbejder i Nexus og med FS3
  • kan bidrage i et engagerende og trivselsskabende arbejdsmiljø og understøtter et stærkt fællesskab
  • arbejder selvstændigt, og struktureret og samtidig som en del af holdet
  • har gode ideer til aktiviteter og arrangementer, planlægger disse og ikke er bange for at gå forrest.

Vi tilbyder et fagligt netværk, som består af mange andre terapeuter fra Rudersdal Kommune. Her vil du bl.a. kunne sparre med andre ergoterapeuter og finde inspiration.

I 2025 har vi fokus på demens, palliation, dysfagi, rehabilitering, triagering, sikker medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt meningsskabende aktiviteter, der giver god livskvalitet og det gode måltid. Alt sammen faglige indsatser, som du vil være en del af, hos os på Lions Park Søllerød.

Plejecentret og Seniorcentret er en selvejende institution og ligger i naturskønne omgivelser, tæt på offentlig transport og består af 72 nyere og rummelige plejeboliger. Det er fordelt på to bygninger med 7 mindre afdelinger med sundhedsfagligt personale. I afdelingerne er der leve-bo-miljø med fælles daglig- og spisestuer, fælles aktiviteter og måltider. Seniorcentret rummer 110 lejligheder, som er udlejet til seniorer, hvoraf mange kommer i Trænings- og oplevelsescentret til træning, som undervises af terapeuter

Derudover er der et trænings- og oplevelsescenter, sansehave, restaurant og eget produktionskøkken. Vi har rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, busture, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Vi tilbyder dig et godt arbejdsfællesskab og bl.a. en sundheds- og tandforsikring, frokostordning, træningsfaciliteter, kompetenceudvikling, udvikling, mentorordning, samt søde kolleger.

Vi ønsker stillingen besat medio januar 2025.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Maria Lund på telefon: 45 58 25 22

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst.

Ansøgning sendes på mail til [email protected]

Lions Park Søllerød er en røgfri arbejdsplads.

Læs mere om Lions Park Søllerød på vores hjemmeside www.lionspark.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Rudersdal
Ergoterapeut
Hovedstaden
Sundhed
Rudersdal
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rudersdal Kommune

    Neurologisk og aktivitetsfokuseret ergoterapeut til Genoptræningscentret Skovbrynet i Rudersdal Kommune

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Lendemosevej 4, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Kongevejen 377, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Louiselund 7, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job