Brænder du for borgernært arbejde og derigennem at udvikle rehabilitering og genoptræning i samarbejde med borgerne, så er det måske noget for dig at blive en del af Center for Genoptræning Vanløse.
Vi søger en ergoterapeut til et barselsvikariat fra 1. maj 2025.
Vi søger en ergoterapeut med mod på at arbejde i et spændende fagligt miljø, der giver mulighed for at udøve en helhedsorienteret, koordineret og målrettet indsats i samarbejde med kollegaer, borgere, eksterne samarbejdspartnere og evt. pårørende.
Lidt om os
Center for Genoptræning Vanløse er beliggende i Sundhedshus Vanløse og er et af Københavns Kommunes fem genoptræningscentre.
Vi består af 32 engagerede medarbejdere med stærke faglige kompetencer og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid. Vi tilbyder genoptræning til borgere i alle aldre og er specialested for genoptræning efter benamputation samt for borgere med urologiske/gynækologiske diagnoser.
Vi søger en ergoterapeut, der både skal være i vores ambulante team og på plejehjem to dage om ugen.
Den ambulante opgave omfatter genoptræning af hjemmeboende borgere efter Sundheds- og Serviceloven, primært indenfor det geriatriske område. Du skal sammen med de øvrige ergoterapeuter varetage dysfagi-vurderinger og træning af hjemmeboende borgere. Træningen foregår både i borgers hjem, nærmiljø og på træningscentret.
Plejehjemsopgaven varetages på et af lokalområdets plejecentre, som vi har en samarbejdsaftale med. Her får du ansvaret for genoptræning, indflytningssamtaler, vurdering af behov for hjælpemidler (og søge disse) samt deltage i tværfaglige konferencer. Vi har en terapifaglig vejleder på plejehjem, som står for din introduktion til opgaven og som løbende har faglig sparring med alle terapeuter på plejehjem.
I Københavns Kommune har vi etableret et stærk fagligt netværk for ergoterapeuter på tværs af Center for Genoptræning. Her har vi fokus på at udvikle den ergoterapeutiske praksis på tværs af centrene i samarbejde med vores udviklingsterapeuter for geriatri. Vi har fokus på at skabe gode rammer for den mono- og tværfaglige sparring, hvorfor dette vægtes højt i hverdagen.
Vi søger en ergoterapeut
Du vil blive en del af Center for Genoptræning i Københavns Kommune, hvor vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og sammenhæng i de indsatser, som vi tilbyder byens borgere.
I vurderingen af genoptræningsbehovet arbejder vi med at inddrage borgerens individuelle sundhedskompetencer for at målrette genoptræningsindsatsen bedst muligt til den enkelte borger. Vi bruger digital understøttet træning som en integreret del af genoptræningen.
Vi er en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, nærvær og motivation højt. Vi tilbyder gode og engagerende kolleger, som gerne finder tid til sociale aktiviteter efter arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. maj 2025. Vikariatet er på ni måneder, med mulighed for forlængelse.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. Lønindplacering afhænger af dokumentation for tidligere ansættelse.
Der indhentes straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Engman på 20 54 82 38 eller afdelingsleder Charlotte Syvertsen på 21 70 16 43
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Udover ansøgningen, beder vi dig vedhæfte CV og dokumentation for uddannelse.
Søg via linket senest søndag den 23. marts 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 27. marts 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir