Vores kollega skal på barsel. Vi søger derfor en ny kollega 32 timer ugentligt fra d. 20.01.2025
Din arbejdsdag hos os
Du kommer til at arbejde i Team 3. Her skal du genoptræne borgere med hånd- og albueproblematikker og samarbejde med fysioterapeuterne omkring borgere med rygproblematikker, primært med fokus på energiforvaltning. Alle terapeuter møder geriatriske borgere, og du vil bl.a. skulle varetage gigt- og osteoporosehold sammen med en kollega.
Derudover vil du skulle foretage ADL vurderinger/-træning, hjælpemiddelvurderinger og dysfagivurderinger. Du vil skulle undersøge og genoptræne borgere individuelt og på hold samt tage på hjemmebesøg hos borgerne, hvor det er relevant.
Om os
Vi er en dynamisk og tæt tværfaglig gruppe, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og andet sundhedsfagligt personale. Vi er inddelt i tre træningsteams, som samarbejder på tværs ved behov, og vi arbejder med træning af både yngre og ældre borgere. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi vægter, at der er mulighed for faglig og personlig udvikling, og at du kan være med i udviklingen at tilbuddene indenfor kommunal træning.
Sundhedscenter Espens Vænge har ansvar for træning indenfor sundheds- og serviceloven. Vi tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi og har mange sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.
Om dig
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Lena Olsen tlf. 51 56 70 73 eller faglig koordinator Stina Dalhammer tlf. 24 34 23 74.
Din ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest fredag den 29.11.2024. Ansøgningen sendes via Høje-Taastrup kommunes hjemmeside under Job.
Ansættelsessamtaler finder sted på Espens Vænge 10.12.2024.
Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er høj fokus på sundhed bl.a. i form af gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi m.m.
Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk og om Sundhedscenter Espens Vænge på www.espensvaenge.htk.dk
I Sundhed – og Omsorgscenteret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer
fn med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir