Er du uddannet Ergoterapeut med interesse for demensomsorgen, udvikling og kollegialt samarbejde?
Så kom til Blåbærhaven i Klejtrup, som er et særligt friplejehjem specielt til borgere med demens og andre kognitive funktionsnedsættelser.
Vi er i en forandringsproces der skal skabe endnu mere tryghed, trivsel og nærvær for vores beboere – og medarbejdere -, hvorfor vi ønsker at udvide vores samlede kompetencer med en dygtig Ergoterapeut der ikke kun har viden om de fysiske funktioner, men også om sanser og stimuli. Derfor søger vi en uddannet Ergoterapeut med tiltrædelse 01.05.25 eller snarest derefter til en fast stilling på 30-32 timer i primær DV, med weekendvagt hver 4. uge, og enkelte aftenvagter (ca. 6 vagter på 12 uger)
På Blåbærhaven har vi en kultur der går væk fra den politisk skabte ”fokus på hvad vi skal nå og tids-tyrannier”, og hen til at se mennesket bag diagnosen og en værdig tilværelse. Kort sagt: Kontakt før opgave.
Blåbærhaven er et hyggeligt lille friplejehjem som har 24 lejligheder til borgere som er visiteret til demenstilbud pga. kognitive funktionsnedsættelser. Vi har stor fokus på beboernes individuelle behov og arbejder løbende med udvikling og vidensdeling, samt tilpassede hverdagsaktiviteter som kan rummes.
Vi vægter trivslen meget højt, både hos beboere, men også medarbejdere. Medarbejdere der ikke trives, kan ikke få beboere til at trives. Vores arbejde beror på relationer og individuel tilgang til den enkelte beboer, og det forventes af alle medarbejdere at samarbejde omkring dette. Selvom vi er delt op i 2 afdelinger, skal medarbejderne kende alle beboere og er fælles om at skabe tryghed, genkendelighed og en rar stemning i huset.
Vi har ugentlige sparringsmøder med overlap af DV og AV, hvor vi laver struktureret beboergennemgang med redskaber som Tom Klitwoods blomst, isbjergmodellen, trivselskarret m.m.
Ligesom vores Centersygeplejerske har du nogle særlige arbejdsområder, men skal også deltage i plejen og hverdagslivet på Blåbærhaven.
Udover vurdering af funktionsniveau og hjælpebehov vil vi gerne have at du bliver sparringspartner for forflytningsvejlederne, kan vurdere behov for oh brugen af hjælpemidler, har viden om dysfagi og at du kan lave sensorisk profil på beboerne. Hvis du ikke har kurset i ”Adult Sensory Profile”, forventes det at du er motiveret for at tage det.
Desuden ønsker vi at kunne tilbyde CST til de beboere der kan deltage. Også her er det en fordel hvis du har kurset, og hvis ikke, at du er indstillet på at tage det og være tovholder.
Vi tilbyder dig:
· En arbejdsplads hvor vi holder af at grine sammen og har det sjov.
· Med indflydelse på stedets forandringsproces
· Masser af faglig og personlig udvikling
· Sundhedsforsikring
· Du slipper for at lave madpakke
· En leder der har tillid, er opmærksom på trivslen og vægter nærvær og synlighed meget højt.
· En social kollegagruppe, som laver sjove og hyggelige arrangementer man er velkommen til at deltage i.
· Fælles gavekasse (frivillig)
· Løn efter gældende overenskomst med evtl. Kvalifikationstillæg.
Hvis du følger nedenstående link, kan du finde flere informationer om Blåbærhaven:
Klejtrup Friplejehjem Blåbærhaven – Et plejehjem i særklasse. (klejtrup-friplejehjem.dk)
Ansøgningsfristen går til fredag, den 18.04.2025. Samtaler afholdes dog løbende, og når det rigtige match er der, besættes stillingen inden udløb og opslaget fjernes.
Vi vil gerne have en skriftlig ansøgning og CV.
Ved spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Christina Elbers Andersen på telefon: 21993568 eller mail: [email protected]
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og rundvisning.
Ved samtalen deltager: Forstander Christina, TR, Centersygeplejerske og en medarbejder fra ansættelsesudvalget.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir