Om jobbet
Vi søger en ergoterapeut med interesse for det rehabiliterende arbejde i borgers hjem. Du kan se sig selv ind i både pleje- og ergoterapeutiske indsatser (Rehab-forløb) - helhedsplejen omkring borgerne.
Stillingen er en fast stilling på 28-32 timer pr. uge. Som ergoterapeut i et landdistrikt har du en arbejdsbil til rådighed og kørekort er påkrævet.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Individuelle rehabiliterende forløb efter Sundhedsloven og Serviceloven og ADL træning
- Helhedspleje planlagt i fællesskab med dine kollegaer og planlægger
- Være mødeleder og facilitere RH-møder i dagvagt, når vi typisk afholder dette 1 x ugentligt
- Yde tværfaglig sparring, vejledning af plejepersonale, samt instruktion og supervision
- Være borgerens første møde med hjemmeplejen gennem opstartsbesøg
- I samarbejde med plejepersonalet være med til at afdække borgerens behov for hjemmehjælp, herunder beskrivelser til Myndighed.
- Være ansvarlig for at udarbejde APV i borgerens hjem sammen med fysioterapeuten således, at vi opfylder Arbejdsmiljøloven. Du forestår bestillinger af APV-hjælpemidler og samarbejder med pårørende om ”Hjemmet som vores arbejdsplads”
- Sammen med kollegaer finde muligheder for at lette forflytninger hos borgere
- Sikre dokumentation og statusredegørelser fagligt og kortfattet i omsorgssystemet Nexus. Ad hoc-opgaver i forhold til dine kompetencer, og hvad driften kalder på.
Vi tilbyder dig
- Et tilpasset introduktionsprogram efter dine behov og ønsker.
- At blive en del af et veletableret tværfagligt team, bestående af sosu-elever, spl.studerende, SSH, SSA, SPL, terapeuter og planlæggere.
- Fælles teammøde hver uge og adhoc.
- At vi løser kerneopgaverne ved vores borgere med ordentlighed og stærk faglighed.
- At komme med på holdet hvor der er plads til forskelligheder, hvor vi passer på hinanden og hinandens trivsel.
- Hvor det er muligt at balancere mellem arbejdsliv og fritid.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads der værner om det gode arbejdsmiljø.
Vores forventninger til dig
- Er uddannet ergoterapeut og gerne med nogle års erfaring bag dig.
- Forstår at reflektere over dit faglige/personlige nærvær, din kommunikation og indlevelse i løsning af kerneopgaven og i dine relationer.
- Det vil være en stor fordel, at du har kommunal erfaring.
- Har lysten til at arbejde rehabiliterende med borgere i eget hjem.
- Har en naturlig rehabiliterende tankegang med plads til gode idéer.
- Har flair for IT. Kendskab til KMD Nexus vil være en stor fordel.
- Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat, for sådan ser en hverdagen som kommunal ergoterapeut ud.
- Kan arbejde selvstændigt og lide at koordinere, tage ansvar, samt spille dine kolleger gode.
- Kan lide at supervisere, lære fra dig og selv opsøger ny viden.
- Du er positiv og engageret gerne krydret med humoristisk sans.
Vigtige værdier
Vigtige værdier i vores gruppe er, at vi har en ærlig og åben kommunikation med hinanden og ledelsen. Taler med hinanden på en respektfuld måde. Siger tingene til den eller dem, der kan gøre noget ved det, hvis man oplever vanskeligheder. Vi vægter omsorg og tillid højt og hjælper hinanden i den tværfaglige indsats og som gode mennesker. Vi har for nylig scoret top point på social kapital i gruppen, det værner vi om.
Om os
Distrikt Egtved har matrikel ved Plejecenter Hejlskov, Hejlskovparken 60 A, 6040 Egtved. Vi er et stort landdistrikt, der betjener ca. 300 borgere. Vi dækker områderne Gravens/Ågård, Egtved by og Ødsted/Jerlev.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om en fast stilling. Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 4. januar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende/uge i uge 2 og 3.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, så kan du kontakte ass. leder Camilla Riskær Østerlund på 21 29 18 62 eller distriktsleder Lone le Fevre på 21 62 43 04 ml. kl. 07-14 på hverdage.
Attester
Vi indhenter offenlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.