1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Vesthimmerland
UDLØBET

Asgaard Recruitment

Erhvervskonsulent til Erhverv Væksthimmerland

Fuldtid

Permanent

Gl Roldvej 14, 9600 Aars, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2660244
|
Indrykket for 106 dage siden

Er du en initiativrig og relationsskabende person, der brænder for at styrke lokale virksomheders vækst og udvikling? Så er dette din mulighed for at blive en del af vores dedikerede team som erhvervskonsulent.

Hvem er Erhverv Væksthimmerland?

Erhverv Væksthimmerland, Vesthimmerlands Kommunes lokale erhvervskontor, skal på bedst mulig vis sikre, at det lokale erhvervsliv får de bedst mulige rammer for udvikling og drift.

Erhvervskontoret er erhvervslivets lokale indgang til sparring, viden og netværk i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder Erhvervshus Nordjylland.

Sammen med erhvervsforeningens 200 medlemmer arbejder vi kontinuerligt for at skabe vækst og udvikling i vores lokalområde.

Vær med til at forme fremtiden for erhvervslivet i Vesthimmerland

Som en del af teamet bag Erhverv Væksthimmerland vil du opleve, at der sker meget i den kommende tid.

  • Strategien for 2024 – 2025 er klar til at blive udrullet med fokus på digitalisering, kvalificeret arbejdskraft og grøn omstilling.
  • Teamet er flyttet til nyrenoverede lokaler på Gundestrupgaard, Vesthimmerlands nye knudepunkt for erhverv, vækst og udvikling. På Gundestrupgaard arbejder vi med at etablere én indgang for vores lokale erhvervsliv ved at samle ressourcerne omkring at servicere virksomhederne ud fra et mere koordineret og helhedsorienteret perspektiv. Du vil blive en del af et større fællesskab med andre fagområder fra kommunen.
  • Teamet har fokus på høj synlighed blandt virksomhederne og formidling af de muligheder, den enkelte virksomhed kan få fordele af.

En alsidig og dynamisk arbejdsdag

Din hverdag vil være præget af selvstændigt arbejde, hvor du får mulighed for at skabe og pleje dine egne relationer til lokale virksomheder. Du vil være uundværlig i arbejdet med at tilbyde sparring og vejledning for kommunens virksomheder. Det kræver en initiativrig, selvstændig og vedholdende person, som kan planlægge og følge op på de møder og aktiviteter, der afholdes.

Som en del af et mindre team vil du være mere generalist end specialist, hvilket betyder, at du har fokusområder, men også skal have viden om andre områder. Dine primære fokusområder vil være grøn omstilling og digitalisering , hvor du bliver den, som virksomhederne henvender sig til for opdateret viden og rådgivning samt forbindelse til relevante specialister og netværk.

Arbejdsformen i teamet er præget af fokus på fællesskab, og med flytningen til Gundestrupgaard vil der skulle skabes en ny kultur i samarbejde med resten af kollegaerne i det nye hus. Teamet har ugentlige fællesmøder med mulighed for sparring og koordinering af aktiviteter og problemstillinger. Da teamet ikke er så stort, er det vigtigt at skabe et fællesskab, især da teamet i løbet af en uge kan have spredte aktiviteter og møder på tværs af hele kommunen. Vi bruger bl.a. CRM-systemet SalesForce til planlægning og opfølgning i vores kontakt med virksomheder for at sikre den bedst tænkelige virksomhedsservice til gavn for virksomhederne.

Om dig og din profil

Vigtigst for at få succes i stillingen er din naturlige motivation til at opsøge og kontakte lokale virksomheder, for herigennem at øge kendskabet til de enkelte virksomheder og deres situation. Du vil blive målt på både antal af virksomhedsbesøg og din evne til at sætte konkrete handlinger i gang, der kan bidrage til at gøre en forskel for den enkelte virksomhed. Herudover er det naturligvis også vigtigt at have en portion faglighed, som du kan rådgive ud fra.

Vi ser derfor muligheden for både en erfaren profil og/eller en uprøvet profil og er derfor åbne overfor begge. Opsummeret ser vi disse egenskaber:

  • Er selvkørende og initiativrig
  • Har erfaring og eller motiveret for at tage ud og besøge virksomheder – både små og store for at hjælpe dem videre med at realisere deres vækst- og udviklingsplaner
  • Brænder for den lokale erhvervsudvikling og kan sætte handling bag ordene
  • Har øjnene på bolden og kan skabe resultater sammen med andre
  • Brænder for virksomhedsudvikling, hvor du bl.a.hjælper virksomheden med at gøre den grønne omstilling til et konkurrenceparameter, så virksomheden får de bedste betingelser for succes.
  • Ser samarbejde som en naturlig del af din hverdag for at komme i mål.

Det får du som erhvervskonsulent

  • Du bliver en del af erhvervsindsatsen i Vesthimmerland og bidrager dermed til vækst og udvikling til gavn for hele området.
  • En onboarding fra erfarne kollegaer, som kender erhvervsfremmesystemet og området og dets virksomheder. Kollegaer som får dig introduceret til relevante aktører rundt om i systemet.Personlig og faglig udvikling, da du kommer til at have berøring med en lang række personer og et bredt spektrum af produkter og programmer, som kræver indsigt og overblik.
  • En unik mulighed for at være med helt fra starten i at opbygge en ny kultur på den nyrenoverede Gundestrupgaard med den smukkeste placering i udkanten af Aars.

Generelle vilkår

  • En lønpakke, som sammensættes efter gensidig forhandling.
  • Du har adgang til bil.
  • Mulighed for at arbejde sent om eftermiddagen/aftenen. Fleksibilitet er hos os en forudsætning i kontakt med det lokale erhvervsliv og vores samarbejdspartnere.

Erhverv Væksthimmerland

Gundestrupgaard

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Erhvervskonsulent
Nordjylland
Erhvervskonsulent
Vesthimmerland
Offentlig administration
Nordjylland
Offentlig administration
Vesthimmerland

Andre job der minder om dette

    Rebild Kommune

    Jobkonsulenter til Virksomhedsservice

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Kr Kolds Gade 3, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kornumgårdsvej 16, 9700 Brønderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job