1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Erhvervsministeriet Departementet

Erhvervsministeriets departement søger direktør

Fuldtid

Tidsbegrænset

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2767560
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du have en hverdag tæt på de politiske dagsordener, og vil du arbejde med at styrke rammerne for dansk erhvervsliv? Har du internationalt udsyn, trives du i internationale forhandlinger og kan du samtidig holde fokus på dansk politik?

Om os

I Erhvervsministeriet departementet beskæftiger vi os med en bred vifte af opgaver til gavn for virksomheder og forbrugere. Lige nu har vi en ledig stilling som direktør for det område, der beskæftiger sig med erhvervsregulering og internationale forhold.

I området udarbejder vi lovforslag i samarbejde med ministeriets styrelser og resten af departementet og bidrager til politiske udspil med det formål at sikre de bedste rammevilkår for dansk erhvervsliv. Vi har fokus på, at virksomhederne er konkurrencedygtige, at administrativt bøvl og byrder nedbringes, og der er gode forhold for forbrugerne. Endelig arbejder vi for at fremme danske virksomheders interesser i EU og globalt, og vi koordinerer Erhvervsministeriets varetagelse af det danske EU-formandskab i 2025.

Om jobbet

Som direktør i departementet har du en udadvendt funktion i forhold til samarbejdspartnere og interessenter. Du har det ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for et område og træffer de nødvendige beslutninger for, at opgaverne løses optimalt i det daglige. Sammen med områdets kontorchefer og medarbejdere sikrer du, at det tætte samarbejde internt i departementet samt samspillet med koncernens styrelser og institutioner og ministeriets samarbejdspartnere og interessenter varetages professionelt.

Direktøren er en del af departementets øverste ledelse og refererer til departementschefen. Direktøren indgår endvidere i ministeriets koncernledelse.

Om dig

Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund som cand. jur., cand. scient. pol, cand. polit/oecon e.l. Du har dokumenterede lederevner på højt niveau og har en motiverende ledelsesstil. Du er målrettet, resultatorienteret og spotter tendenserne inden for dit fagområde. Du er udadvendt, har gennemslagskraft i din ledelsesstil og er en god kommunikator.

Der lægges vægt på, at du har haft et karriereforløb, der kan matche jobbet som direktør i et departement og har evnen til at samarbejde i et politisk præget miljø.

Om ansættelsen

Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 3. Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Dertil kommer mulighed for resultatløn.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte administrationsdirektør Carsten Kjær Joensen på 91 33 72 39 og [email protected] eller partner i Genitor Hanne Kristensen på 25 11 71 37 og [email protected]

Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.

Ansøgningen sendes via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 8. december 2024. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

1.samtaler forventes afholdt den 12. december 2024 og 2. samtaler den 18. december 2024. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Om departementet

I departementet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark.

Vi er 180 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktør
København
Direktør
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Arbejdstilsynet

    Direktør til Arbejdstilsynet

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Strandlodsvej 43, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at: bruge din viden inden for Nonfood og samtidig være mellemleder for ca. 8 medarbejdere prøve kræfter med ledelse... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Erfarne projektledere og forandringsledere med interesse for morgendagens arbejdsplads og arealoptimering søges til Københavns Ejendomme i enheden Effektive m2 i Københavns Kommune. Om enheden Enheden... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du se dig selv myndighedsbehandle tilladelser til udeserveringer i dialog med ansøger og med respekt for byens forskellige behov? Har du evnen til at formidle regler og lovgivning konstruktivt og ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job