1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Rebild
UDLØBET

Rebild Kommune

Erhvervspraktik- og fritidsjobkonsulent til Jobcentrets Virksomhedsservice

Fuldtid

Permanent

Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750912
|
Indrykket for 58 dage siden
Med henblik på at styrke erhvervsvejledningen af unge i grundskolen søges en konsulent til bl.a. styrkelse af arbejdet med erhvervspraktikker og til at sætte fokus på fritidsjob til kommunens unge.

Så kan du se potentialer, er du god til at netværke og samarbejde og tror du på, at alle kan finde en vej på arbejdsmarkedet, så er det garanteret dig, vi lige står og mangler.

Du vil skulle arbejde i krydsfeltet mellem de unge, virksomhederne, skolerne og uddannelsesvejledningen, så du skal være rigtig god til relationer og til at få ting til at ske på tværs.

Jobbet er forankret i Jobcentrets Virksomhedsservice, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice, men du forventes at have et tæt samarbejde med kommunens øvrige aktører på ungeområdet. I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, nemlig Borgerservice & Ydelse, Aktiv Indsats, Ungeenheden og Jobindsats, herunder Virksomhedsservice. Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning.

Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab.

I Jobcentret er vores kerneopgave at hjælpe
  • borgerne med at komme i (tilbage til) job eller uddannelse
  • virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft

Som erhvervspraktik- og fritidsjobkonsulent i Virksomhedsservice vil du have en afvekslende hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau med fokus på resultater. Din primære opgave vil være at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, skolerne samt virksomhederne i Rebild Kommune om at matche de unge i udskolingen til fritidsjob og erhvervspraktik, men du kan forvente at skulle arbejde med andre tiltag, der understøtter de unges uddannelses- og erhvervsvalg f.eks. eller junior mesterlære og særlige tiltag sammen med enkelte virksomheder eller brancher.

Dine kerneydelser bliver blandt andet
  • Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at skabe åbninger for erhvervspraktikker og fritidsjob
  • Bidrage til vejledning af unge om job, uddannelse og erhverv
  • Løbende opfølgning og fastholdelse i eksisterende praktikker
  • Samarbejde på tværs af jobcenter og udskoling
  • Tovholder på projekter som knytter erhvervslivet og de unge i udskolingen tættere sammen
  • Administrative opgaver, herunder registrering i virksomhedsmodulet, notater, journaliseringer etc.
  • Løbende bidrage til kvalitet i opgaveløsningen i henhold til økonomiske, lovmæssige og ledelsesmæssige rammer (politik)

Vi søger en medarbejder, som
  • Har erfaring med at arbejde udviklende og erhvervsrettet med unge
  • Har kendskab til beskæftigelseslovgivningen
  • Evner at drive projekter og indgå i samarbejde på tværs af sektorer
  • Formår at etablere et netværk af kontakter til virksomheder beliggende i Rebild Kommune og har en åben, troværdig og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet
  • Har tydelige kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt
  • Tænker tværorganisatorisk og har gode relationskompetencer
  • Formår at prioritere opgaver og ressourcer mest hensigtsmæssigt ift. kerneopgaven
  • Respekterer og anerkender, at alle i organisationen leverer bidrag til løsning af kerneopgaven
  • Vil være stolt af det, vi udretter sammen (”det gode arbejdsmiljø”)

Yderligere informationer
Der er tale om fastansættelse på 37 timer.

Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Jobindsats – herunder Virksomhedsservice, har adresse på Hobrovej 110, 9530 Støvring.

Teamet er placeret i storrumskontor sammen med øvrige afdelinger, og der er ikke mulighed for eget kontor.
Du skal påregne meget tid i virksomheder og på de forskellige skoler. Det er derfor et krav at du har kørekort og er villig til at stille egen bil til rådighed.

Har du behov for uddybende informationer
om jobbet eller vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Jobindsats Marit Risdahl på telefon 98 88 88 32.

Ansøgningsfrist
1. december 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 12. december samt fredag den 13. december.

Ansøgningen skal sendes via linket 'Søg stillingen'

Der vil blive indhentet reference efter nærmere aftale.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Rebild
Konsulent
Nordjylland
Offentlig administration
Rebild
Offentlig administration
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Rebild Kommune

    Økonomikonsulent til Rebild Kommune

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job