Har du en solid økonomisk baggrund enten fra et pengeinstitut, som revisor eller lignende? Drømmer du om at bidrage til dine kunders vækst med nærværende og kompetent rådgivning? Ønsker du at indgå i et velfungerende team og en arbejdsplads, hvor kollegaskabet prioriteres højt? Så er du måske den rette til stillingen som erhvervsrådgiver ved Sønderhå-Hørsted Sparekasse.
På vegne af Sønderhå-Hørsted Sparekasse søger vi en engageret erhvervsrådgiver, der brænder for at skabe værdifulde relationer og yde økonomisk rådgivning på et højt fagligt niveau.
Hos Sønderhå-Hørsted Sparekasse bliver du ikke kun en del af en sparekasse, men også et lokalsamfund. Du vil således indgå i et lokalt pengeinstitut, hvor der er fokus på nærhed, personlig kundepleje og et rigtig godt kollegaskab. Som en del af erhvervsrådgiverteamet bliver du en central spiller i en mindre organisation med korte beslutningsveje og masser af fleksibilitet. Der er ingen salgsmål - kun fokus på at opbygge solide, personlige forbindelser til kunderne med afsæt i kvalificeret rådgivning og sparring. Du vil komme til gradvist at overtage en eksisterende portefølje af erhvervskunder, som du med tiden også vil arbejde på at udbygge.
Dine primære opgaver inkluderer:
Din dagligdag vil komme til at foregå på kontoret i Sønderhå, som ligger i Thy.
Hvem er du:
På det faglige plan forventer vi, at du har en stærk økonomisk baggrund, men du behøver ikke nødvendigvis at være uddannet i et pengeinstitut. Er du uddannet revisor, eller har du en anden uddannelse inden for økonomi, så kan det også være en indgang til stillingen. Det vigtigste er, at du har en solid økonomisk og forretningsmæssig forståelse, så du har et fundament for at rådgive erhvervskunderne. Erfaring med rådgivning af erhvervskunder inden for landbruget er et stort plus, men ikke en nødvendighed.
Som person ser vi gerne, at du er udadvendt og imødekommende og i stand til at opbygge og vedligeholde stærke relationer med alle typer af kunder. Et positivt arbejdsmiljø er desuden et stort fokuspunkt i Sønderhå-Hørsted Sparekasse, og derfor søger vi en holdspiller, som kan bidrage positivt både fagligt og socialt. Det gør du ved at have et godt humør, som virker smittende på både kunder og kollegaer – selv i travle tider – og ved at byde ind ift. at tage ansvar for rådgiverteamets opgaver. Du er initiativrig og er ikke bleg for at komme med nye idéer og forslag, der kan være med til at udvikle både kollegaer og sparekassen.
Sønderhå-Hørsted Sparekasse tilbyder:
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir