Brænder du for at skabe bosætningsmæssig tiltrækning, udvikling og resultater gennem dine stærke relationer, og har du forståelse for erhvervslivet i Fredericia?
En helt særlig by med en helt særlig historie. En by med plads til det gode og aktive liv, placeret i hjertet af Danmark og tæt på alt. Her har vi adgang til rig natur, vand, kyst rekreative områder og et varieret forenings-, idræts, - og kulturliv, lige uden for hoveddøren.
Derudover har Fredericia et stærkt erhvervsliv, hvor Business Fredericia er omdrejningspunktet for den samlede erhvervsudvikling. Vores placering lige midt i Danmark gør os til et attraktivt udviklingscentrum for virksomheder, hvor vores styrkepositioner er transport og logistik samt energi og klima. Fredericia er Danmarks grønne erhvervs- og energicentrum.
Relationsskabende, energisk og målrettet erhvervsprofil med vilje til opsøgende kontakt
Omverdenen skal have mere kendskab til alt det Fredericia tilbyder. Mere specifikt vil vi gerne, at flere af de mennesker der arbejder i Fredericia, også vælger at bosætte sig i Fredericia. Derfor skal vi nu ansætte en erhvervsrettet bosætningskonsulent, som i samarbejde med kollegaer i Business Fredericia og Fredericia kommune, skal stå i spidsen for Fredericias erhvervsrettede bosætningsindsats.
Med reference til Erhvervsdirektøren i Business Fredericia, og i samarbejde med et team af kollegaer i både Business Fredericia og Fredericia Kommune, får du til opgave at være med til at udarbejde og eksekverer Fredericias erhvervsrettede bosætningsstrategi, der skal sikre Fredericias samlede målsætninger på bosætningsområdet de kommende år.
Vi skal sammen sørge for, at alle de mennesker der arbejder i Fredericia, også finder ud af at Fredericia er et fantastisk sted at bo.
Jobbet er strategisk og operationelt
En vigtig del af dit arbejde omfatter udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner, opsøgende kontakt til virksomheder og afholdelse af arrangementer, og herudover omfatter opgaverne bl.a.:
- Udvikling og implementering af en bosætningsstrategi i fællesskab med Fredericia Kommune og andre aktører
- Deltagelse i samarbejdsmøder med interne og eksterne interessenter, herunder tæt samarbejde med Experience Fredericia og Fredericia Shopping
- Skabe partnerskaber, netværk og fokusgrupper med virksomheder og foreninger og, samt sikre at hele Fredericia er repræsenteret
- Planlægge, arrangere og deltage i forskellige typer af arrangementer f.eks. pendler-, forsvars-. tilflytter- og tilbageflytter arrangementer
- Branding og kommunikation af bosætning, både strategisk og operationelt
Profil
Du kender måske Fredericia, og har helt sikkert erfaring med at arbejde med virksomheder og erhvervslivet som helhed. Din baggrund er ikke afgørende, men din evne til at skabe relationer og håndtere mange forskellige nøglepersoner er afgørende for at lykkes i jobbet. Du er opsøgende og nysgerrig af natur, og du har både evne, vilje og gåpåmod til at gennemføre opsøgende kontakt til virksomheder og er hjemmevant i samarbejdet med både det private og offentlige. Du nyder at medvirke til at skabe resultater, både når det skyldes en fælles, såvel som en individuel indsats.
Du bliver en afgørende ambassadør for Fredericia, der skaber gode, tætte og langvarige relationer
En attraktiv arbejdsplads
Business Fredericia består af en række dygtige og kompetente konsulenter med hver sit kompetence- og ansvarsområde, som i fællesskab bidrager til at servicere erhvervslivet i Fredericia, så du bliver en del af et stærkt team, der opererer i en fri og uformel omgangstone.
Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med kollegaer i Fredericia Kommune, der som dig arbejder målrettet på bosætningsindsatsen i Fredericia.
Ansættelsespakke efter kvalifikationer, bl.a. indeholdende; pensionsordning, sundhedsordning, frokost med kantineordning. Business Fredericia er en spændende arbejdsplads, der tilbyder både faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, tlf. 20823229.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025.
Ansøgning og CV sendes elektronisk til [email protected] mærket ”Bosætningskonsulent” i emnefeltet.
Stillingen er fuldtid. Tiltrædelse d. 1. marts 2025, der indkaldes til samtaler medio januar måned.
Hvem er Business Fredericia?
Business Fredericia er en fælles erhvervsfremmende organisation med tilknytning af 5 lokale erhvervsforeninger med ca. 830 medlemmer.
Vi er en organisation, der brænder for at gøre en positiv forskel for erhvervslivet i Fredericia med et mål om at tiltrække virksomheder, skabe arbejdspladser og vækst i eksisterende i virksomheder.
Vi er p.t. 9 medarbejdere, som alle arbejder i en travl hverdag med mange spændende opgaver og udfordringer. Som kollega bliver du en del af en uformel og humørfyldt arbejdsplads, hvor alle bidrager aktivt og er lige vigtige i at nå de fælles mål. Du får arbejdssted i moderne lokaler i Port House.
Business Fredericias arbejde er partipolitisk uafhængigt.
Læs mere om Business Fredericia på www.businessfredercia.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir