Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.
Har du erfaring med B2B-salg? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Og kunne du tænke dig at sælge varebiler? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en erhvervssælger til vores FordStore i Esbjerg, hvor vi forhandler de populære Ford Transit-modeller.
Ford er blandt de førende varebilsmærker, og deres Transit Custom var den mest solgte bil i Danmark sidste år. Ford er desuden den mest solgte varebil de seneste otte år, og du får dermed et stærkt brand at arbejde med.
Det er vigtigt, at du har erfaring med B2B-salg og har forståelse for, hvad det vil sige at handle med virksomheder. Du skal kunne opdyrke egne kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer, til gengæld får du stor frihed til at planlægge din egen tid. Det er en fordel, hvis du har brancheerfaring, men det vigtigste for os er, at du kender til B2B-salg og er opsøgende i dit arbejde, har styr på dine ting og kan levere høj kundeservice. Vi sørger for den nødvendige viden og oplæring i bilbranchen.
Dit daglige arbejde omfatter blandt andet: - Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder
- Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger
- Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
- Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents
Hvem er du? Som person er du:
- Resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder
- Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
- Engageret, smilende, udadvendt og imødekommende over for vores kunder og kolleger
- Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer
Vi tilbyder: Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Vi har et mål om at være Syd- og Sønderjyllands bedste erhvervscenter, og det får vi ved, at kundetilfredsheden er høj. Du kommer til at indgå i et team af fire andre sælgere, hvor to er meget erfarne, og to er relativ nystartet.
Teamet er opdelt i vores to bilhuse på Storegade i Esbjerg, men vi bruger hinanden meget i hverdagen til sparring og har desuden fællesmøder for at holde fokus på vores mål.
Det får du:
- Muligheden for at arbejde med et af de stærkeste brands indenfor varebiler
- Frihed til at planlægge din egen dag - vi regner med, at du skal være i bilhuset nogle dage om ugen og ellers være på landevejen for at lave aftaler
- Gode kollegaer at sparre med fagligt, ligesom vi har det godt sammen socialt
- Attraktiv lønpakke (grundløn + provision)
- Løbende relevante kurser og uddannelser
Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Stillingen er på 37 timer.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte filialchef Søren Havn Rasmussen på mail:
[email protected] (fortrolighed er en selvfølge).
Vi ser frem til at høre fra dig!