Køkkenet har en central rolle omkring måltiderne, hvor det går hånd i hånd med den pædagogiske praksis i at skabe det bedste måltid for børnene. Vi har et ønske om at skabe en endnu tættere forbindelse mellem produktion af maden og den pædagogiske praksis.
Er du vores nye ernæringsassistent med kostfagligt eneansvar i Børnehuset Ringertoften? Vi har et mad- og bageværksted, hvor vi gerne vil arbejde med at børnene får indblik i, hvad der er i maden, ved at se og håndtere råvarerne.
Om Ringertoften
Ringertoften er en integreret 0-6-års daginstitution med vokseværk. Vi har p.t. 11 børnegrupper fordelt på fem børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper. Vi er bygget til 14 grupper, men vi ved endnu ikke, om vi når op på det antal børnegrupper.
Vi har omkring 155 børn og 39 medarbejdere. Vi bor i en dejlig ny bygning med et stort produktionskøkken på hjørnet af Tomgårdsvej og Ringertoften.
I Børnehuset Ringertoften vægter vi den spændende, velsmagende og varierende mad, værtskabet og at være madmodig. Vi vægter økologien (spisemærke i guld), gode og friske råvarer, friskbagt brød, flere bønner end kød, bæredygtighed og en økonomi i balance.
Udover alle måltider, opvask og hvad der elles hører til, understøtter køkkenet den pædagogiske praksis ved at dække serveringsvogne og sørger for opvasken også om eftermiddagen.
Som kostfaglig eneansvarlig har du ansvar for køkkenet, herunder
Du samarbejder med en køkkenmedarbejder som er ansat i 30-37 timer ugentligt, og du indgår i tæt samarbejde med den pædagogiske leder samt i vores eget og klyngens køkkenudvalg.
Vi er en arbejdsplads, som vægter at bruge vores faglige kompetencer sammen, og vi har respekt for hinandens arbejde. Vi er en engageret personalegruppe som både vil børnene, forældrene og hinanden, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for alle.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 33-37 timer ugentligt, o garbejdstiden ligger fra kl. 7.00.
Vi ønsker stillingen besat den 1. maj 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anja Lund Persson på 30 45 23 27, mail [email protected], eller klyngeleder Agnete Jones på 26 28 56 49, mail [email protected].
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 13. april 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir