1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Hedensted

Hedensted Kommune

Ernæringsassistent søges til Møllebo Plejehjem, Center Vest

Fuldtid

Permanent

8763 Rask Mølle, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817235
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du vild med at lave mad? Og har du lyst til at lave god, varieret og ernæringsrigtig mad til vores beboere, daghjemsbrugere og borgere i vores cafe? Så læs endelig videre.

Om jobbet og opgaverne

Møllebo Plejehjem er en del af Center Vest og er ligger i Rask Mølle. Vi producerer dagligt alle måltider til plejehjemsbeboerne, samt til borgere der benytter vores daghjem eller spiser i cafeen. Desuden produceres maden til forskellige arrangementer i huset.

Det vigtigste for os er, at du kan lave god mad hver dag, men også har lyst til at gøre noget særligt ud af højtider og andre mærkedage.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og tilberedning af ernæringsrigtige måltider. 
  • Håndtering af kostrestriktioner og individuelle behov. 
  • Tæt samarbejde med plejepersonalet for at sikre optimal kosthåndtering.
  • Medansvarlig for køkkenets daglige drift, indkøb og hygiejne.
Vores forventninger til dig

Du skal være glad for at arbejde med mennesker og være nysgerrig på, hvordan vi giver den enkelte borger den gode madoplevelse. Desuden forventer vi, at du vil bidrage positivt til vores arbejdsfællesskab.

Derudover ønsker vi, at du har:

  • Uddannelse som ernæringsassistent el. lign.
  • Erfaring fra lignende stillinger. 
  • Kendskab til specialkost og diæter.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og i teams.
Derfor skal du vælge os

Hos os får du mulighed for at udfolde din kreativitet, hvor du kan komme med dine egne ideer og input til vores fælles arbejde.

Derudover tilbyder vi:

  • Et meningsfuldt job, hvor du kender dem du laver mad til.
  • Mulighed for høj grad af selvbestemmelse i de enkelte køkkener.
  • Mulighed for faglig udvikling og kurser.
  • Samarbejde med kommunens diætister.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Vagter forekommer i weekender (cirka hver 4. weekend) og på helligdage. Stillingen er på 30-37 timer pr. uge. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025.

Har du spørgsmål

Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge Møllebo, er du velkommen til at kontakte leder Lotte Ahm Nielsen, tlf. 21 77 27 08 eller mail [email protected]

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2025, og vi forventer at afvikle samtaler den 30. januar 2025.

Om os

Center Vest dækker over fire plejehjem samt Hjemmepleje- og Sygeplejeenhed i den vestlige del af Hedensted Kommune. Hvert plejehjem har sit eget køkken. Den ledige stilling er på Møllebo, men vi hjælper gerne hinanden på tværs ved behov.

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ernæringsassistent
Hedensted
Ernæringsassistent
Midtjylland
Hotel og restauration
Hedensted
Hotel og restauration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job