1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Hedensted
Nyt job

Hedensted Kommune

Ernæringsassistent til Nedergården Køkken

Deltid

Permanent

7171 Uldum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2819190
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger en dygtig kollega, der kan lide at arbejde med mad og mennesker. 

Om jobbet og opgaverne

Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med køkkenets øvrige kollegaer. Det absolut vigtigste for os er dog, at du kan lide at lave mad, da disse færdigheder er altafgørende for vores beboeres livskvalitet.

Vi arbejder både i leve-bo køkkener, hvor maden produceres i plejehjemmets afdelinger, men også i et fælles produktionskøkken. Vi prøver gerne noget nyt af, og laver helst mad fra bunden. Derfor har vi brug for dine kreative ideer og en medarbejder, der sætter en ære i, at lave mad der smager, og som kan nydes af alle.

Stillingen er ledig pr. 1. april 2025 eller snarest herefter – den er på 32 timer gennemsnitligt pr. uge og med vagt hver 4. weekend.

Du vil blive en del af et team på fire hus- og ernæringsassistenter samt en kostfaglig koordinator.

Jobbet indeholder:

  • Tilberedning og anretning af døgnets måltider.
  • Forplejning til café, møder og gæstearrangementer.
  • Opvask og rengøring.
  • Egenkontrol.
  • Varebestilling og varehåndtering.
  • Menuplanlægning i samråd med kollegaer og med udgangspunkt i beboernes ønsker.
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller anden kostfaglig uddannelse.
  • Kan trives med tæt kontakt til beboere og plejepersonale.
  • Er kostfagligt dygtig, brænder for god dansk hverdagsmad samt festmad, når det er på menuen.
  • Kan planlægge, have overblik og sætter kvalitet i højsæde i arbejdet.
  • Kan arbejde selvstændigt, er initiativrig, energisk og har et godt humør.
  • Er fleksibel.
  • Bidrager både fagligt og socialt i medarbejdergruppen.
Derfor skal du vælge os

Plejehjemmet Nedergården har 32 beboere fordelt på tre afsnit samt cafedrift. Måltiderne tilberedes både i leve-bo køkkenerne og i et mindre produktionskøkken, og serveres i husets afdelingskøkkener. Der lægges vægt på mad lavet fra bunden af friske råvarer, ligesom vi også arbejder aktivt med madspild. Vi har stort fokus på borgere med den lille appetit og på at skabe gode måltidsoplevelser.

Vi arbejder efter Hedensted Kommunes værdier, som er Ansvar, Dialog og Udvikling.

Hedensted Kommune har gode personaletilbud med bl.a.

  • Feriehusudlejning
  • Sundhedsordning
  • Rabatordninger m.v.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

For yderligere oplysninger kontaktes kostfaglig koordinator Karina Nielsen på tlf. 29 25 32 64. 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 15. februar 2025.

Om os

Mad & Måltider er en tværgående organisation under Social Omsorg og dækker følgende:

  • 10 køkkener, hvor der dagligt tilberedes mad til plejehjemsbeboere – heraf otte efter leve-bo princippet.
  • To produktionskøkkener der henholdsvis tilbereder køle- og varm mad til hjemmeboende borgere.
  • Cafedrift på fem plejehjem.
  • Administration.

Der er ca. 100 medarbejdere ansat fordelt på følgende faggrupper: kostfaglige medarbejdere, diætister, chauffører og en administrativ medarbejder.

Mad & Måltider har eget tværgående MED-system og arbejdsmiljøgruppe. Vi lægger stor vægt på faglig udvikling, sparring og samarbejde på tværs af organisationen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ernæringsassistent
Hedensted
Ernæringsassistent
Midtjylland
Hotel og restauration
Hedensted
Hotel og restauration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Hedensted Kommune

    Ernæringsassistent søges til Møllebo Plejehjem, Center Vest

    Fuldtid

    8763 Rask Mølle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    7130 Juelsminde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job