Vi søger en engageret køkken- og ernæringsassistent / eller lignende til Lyngens Børnehus med start den 1. januar 2024. Stillingen er på 30-32 timer ugentligt.
Om Lyngens Børnehus og vores madordning:Lyngens Børnehus er et integreret børnehus i Viborg Kommune, under Område 3, og rummer børn i alderen 0-6 år. Børnehuset er fordelt på to nærtliggende matrikler med kun 600 meter imellem. Vi har plads til 84 børn i børnehavegruppen og 30 børn i vuggestuen, hvoraf ca. 40 % af børnene har flersproget baggrund. Denne mangfoldighed afspejles i vores pædagogiske tilgang. I øjeblikket har vi ca. 75 børn indskrevet og 19 faste pædagogiske medarbejdere.
Vi tilbyder en forældrebetalt madordning, som en integreret del af vores pædagogiske arbejde. Børnehuset har åbent fra kl. 6.30–16.45 (fredag til kl. 16.00).
Vi ønsker, at køkkenet skal være et inspirerende samlingspunkt, hvor børn, forældre og personale kan blive inspireret af retternes mangfoldighed og dufte.
Sammen med det pædagogiske personale vil du spille en central rolle i børnenes sundhed, læring og erfaringer dannelse omkring kost.
Du vil i samarbejde med personalet og børnene tilrettelægge menuen til emnedage, mærkedage og fælles arrangementer. Forud for opstart vil vi sikre oplæring i et af byens andre børnehuse, og du vil blive en del af et køkkennetværk, hvor I drøfter aktuelle tendenser og udfordringer og muligheder i faget.
Dine opgaver som køkkenansvarlig vil bl.a. være:- planlægning af ugens menu, indkøb og egenkontrol
- tilberedning af måltider samt daglig oprydning og rengøring i køkkenet
- udvikling af nye, kreative smagsvarianter og spændende tilgange til kost og ernæring
- diskussion af mad- og måltidspædagogik
- bestilling af varer online
- daglig oprydning og rengøring i køkkenet
- planlægning af egne arbejdsopgaver
- egenkontrol.
Vi lægger vægt på, at:- du har kendskab til Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger for sund mad
- maden har høj ernæringsværdi, smager godt og ser indbydende ud
- alle børn tilbydes sund mad i løbet af dagen, så de har energi til leg og udvikling
- du ser værdien af tæt samarbejde med det pædagogiske personale og kan inddrage børnene i beslutninger om, hvad der serveres
- evne til at inddrage personale og børn i måltidsarbejdet
- dddannelse som køkkenassistent, ernæringsassistent eller tilsvarende
- erfaring med egenkontrol og menuplanlægning.
Yderligere oplysninger:Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Børnehusleder Tue Kristoffersen på telefon 30 85 89 57.
Du er også velkommen, til at ringe og aftale et besøg, inden ansøgningen sendes.
Du kan se mere om børnehuset på vores hjemmeside
Lyngens Børnehus (Aula.dk)Løn og ansættelse:Løn efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Samtaler forventes afholdt mandag den 28. november fra kl. 9.00.