Er du interesseret i at krydre din uddannelse med et spændende og anderledes praktiksted? Interesserer du dig for den grønne omstilling i madlavning? Så er vi måske lige stedet for dig.
Om jobbet
Himmerlands Ungdomsskole er en almen efterskole beliggende i Haubro i Vesthimmerland. Vi kan tilbyde dig et uddannelsesforløb med gode rammer for en bred uddannelse og en arbejdsdag, der indeholder en blanding af nye udfordringer og rutineopgaver. Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kollegaer og efterskoleelever i et meget livligt efterskolekøkken. Tonen er humoristisk og ordentlig, og arbejdsmiljøet præget af stor gennemsigtighed og mange muligheder.
I køkkenet arbejder bl.a. tre kokke og en ernæringsassistent. Næsten alle dage arbejder fire efterskoleelever også i køkkenet, som en del af deres obligatoriske køkkentjans.
Vi søger en elev, der
har afsluttet grundforløbet og brænder for tilberedning af kold og varm mad
har lyst og interesse i at arbejde med kvalitet og velsmagende mad med masser af grøntsager fra eget jordbrug på skolen
kan bidrage med nyeste viden fra skoleperioderne og bruge dem i praksis.
vil engagere sig i dannelse gennem kost og tage del i formidlingen af kostens rolle i den grønne omstilling.
Vi forventer af dig, at du
tager ansvar for din arbejdsdag og din egen læring og udvikling
er mødestabil, imødekommende og professionel i dit møde med andre, især i mødet med de måske jævnaldrende efterskoleelever.
er nysgerrig og klar på at følge med, når der sker forandringer omkring dig
kan formulere dig klart og tydeligt – både i skrift og tale.
Hvem er vi
Himmerlands Ungdomsskole er en efterskole, der er med helt fremme i den grønne omstilling. På skolen er der etableret et regenerativt jordbrug, hvorfra der vælter grøntsager op af jorden og ind i køkkenet, hvor vores medarbejdere forvandler dem til velsmagende retter til 200 personer dagligt. Ikke alle elsker grøntsager, og udfordringen er stor og givende, når de skal forvandles til spændende og mættende retter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37-40 timer og veksler mellem praktik- og skoleperioder. Arbejdstiden er hovedsagelig i tidsrum mellem 6-15, mens der vil være enkelte aften- og weekendtjanser.
Stillingen er med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter og ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal sendes til mail: [email protected] . Brug emnet “Ansøgning - elev” for at modtage automatisk kvittering.
Ansøgningsfrist: 24. januar 2025 klokken 10:00.
Vi afholder samtaler tirsdag d 28.1
Yderligere information
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Dennis Horn, tlf. 31105900
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir