1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

ESDH-konsulent med styr på forvaltning og formidling

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2871752
|
Indrykket i dag
Motiveres du af at sætte dig i brugernes sted og forstå deres sags- og dokumenthåndteringsarbejdsgange samt bidrage med support, rådgivning og undervisning Er du interesseret i applikationsforvaltning og implementering af ESDH-systemer hos brugerne? Så er det måske dig, vi har brug for hos InfoDok i Banedanmark.

Til Banedanmarks tværgående dokumenthåndteringssektion, InfoDok, søger vi en ESDH-konsulent, som skal være med til at sikre en effektiv styring og udvikling af Banedanmarks dokumenthåndteringspraksis og den tilhørende applikationsforvaltning inden for ESDH-området – især ESDH/fagsystemet F2, men ikke udelukkende.

InfoDok er placeret i IT-afdelingen med ansvaret for at sikre forvaltning og udbredelse af Banedanmarks administrative dokumenthåndteringssystem F2, SharePoint Online og dele af M365 bl.a. Teams og Power Platformen. Herudover står vi også for at aflevering af bevaringsværdige IT-systemer til Rigsarkivet.

Vores arbejde består i at implementere, supportere, vedligeholde, udvikle og rådgive om systemerne, så Banedanmarks forretningsgange og brugerne understøttes bedst muligt og samtidig overholder krav til korrekt dokumenthåndtering og arkiveringsregler som offentlig myndighed. Sammen med disse kerneleverancer arbejder vi kontinuerligt med opgaver og projekter, hvor vi for eksempel øger brugernes bevidsthed om korrekt brug af systemerne, optimerer på processer og politikker eller tager nye applikationer i brug.

Hos InfoDok kan du se frem til en sjov hverdag med engagerede og dygtige kolleger og med mange forskelligartede opgaver både på kontoret og ude i de mange forskellige afdelinger. Vores sektion er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse samt dialog hen over bordene.

Bred rolle med fokus på at omsætte forretningsmæssige behov til praktiske løsninger

Du får en varieret hverdag med mange forskellige snitflader og opgaver:

  • Som ESDH-konsulent skal du yde rådgivning og support omkring dokumenthåndtering og indgå i Banedanmarks forretningsprojekter på ESDH-området, for eksempel i en rådgivende rolle eller i en projektlederlignende rolle.
  • Herudover skal du sammen med sektionen varetage undervisning i ESDH-løsningen F2 samt udvikle og implementere nye undervisningstiltag for at udbrede brugen af ESDH-løsningen.
  • Du skal også deltage i rådgivningsmøder med Banedanmarks forskellige afdelinger og hjælpe med at omsætte deres behov til praksis både i forhold til udarbejdelse af vejledninger, systemopsætning og til bestillinger hos systemleverandøren samt vores IT-driftsleverandører.
  • Ovenstående indebærer også det analytiske forarbejde til udarbejdelse af processer og governance for at sikre en mere standardiseret og ensartet brug.
  • Derudover vil du skulle indgå i møder og dialog med systemleverandøren for eksempel i forhold til status på bestillinger af ændringsønsker eller opgraderinger.
Det er også vigtigt, at du fokuserer på det tværfaglige samarbejde, da du vil deltage i et professionelt fællesskab for ESDH-løsningen F2, hvor alle bidrager med viden og arbejder sammen for at nå fælles mål.

Din kontaktflade til organisationen bliver stor, og du vil skulle samarbejde med mange forskellige fagfolk og ledelseslag. I dette spændende, alsidige og åbne arbejdsmiljø vil du have gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Erfaring med ESDH-området og god IT-teknisk forståelse

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse eller lignende baggrund, hvor du har opnået viden og IT-teknisk forståelse inden for ESDH-området – meget gerne om ESDH/fagsystemet F2.

Banedanmark er ISO 27001 certificeret, og ESDH-løsningerne forvaltet i InfoDok er kategoriseret som forretningskritiske systemer. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til ISO-implementering og compliancekrav inden for cyper- og Informationssikkerhed, GDPR, mv.

Erfaringer med arkivmæssig oprydning og arkivmæssige hensyn og kontroller i perioden mellem afleveringer til Rigsarkivet og op til periodeskiftet er også noget, vi vægter positivt, da disse opgaver fylder en stadig større del af vores arbejdsområde.

Det er væsentligt at du motiveres af at holde præsentationer og undervise. Du formår at tilpasse din kommunikation til brugeren, både når der formidles mundtligt og på skrift. I mødet med andre har du en god indlevelsesevne og stor forståelse for de forretningsprocesser og samarbejder, du kommer til at være en del af. Du har en evne til hurtigt at forstå, hvordan et budskab effektivt kan præsenteres. Herudover prioriterer du at tage ansvar for opgaver og er i stand til at fuldføre dem effektivt

Vi tilbyder dig

Du kommer til at arbejde på Banedanmarks hovedkontor ved Kalvebod Brygge centralt i København. Jobbet kan lejlighedsvis kræve rejsedage til Banedanmarks andre lokationer for eksempel i Ringsted og Fredericia.

Derudover kan vi tilbyde:

  • En sektion med en engageret tilgang til applikationsforvaltning og korrekt dokumenthåndtering i vores ESDH-løsninger.
  • En mangfoldig arbejdsplads med en uformel omgangstone.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling af både faglig og personlig karakter.
  • En ledelse som er tydelig om formål og retning.
  • Løbende feedback på dine præstationer og opgaver.
  • God balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv.
Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Kim Adamsson Feldborg. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eventuelt relevante eksamenspapirer. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionen.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

ESDH-konsulent
København
ESDH-konsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    RDT Ingeniører ApS

    Junior Scrum Master

    Fuldtid

    1050 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Karen Blixens Plads 16, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job