1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. Aarhus

Løn/HR

ESG-Koordinator

Fuldtid

Permanent

Sintrupvej 12, 8220 Brabrand, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2723147
|
Indrykket for 3 dage siden

Har du kendskab til eller erfaring med ESG-området og vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling? Trives du med tal og data, og har du stærke analytiske evner? Så er det måske dig, vi mangler!

Lige nu søger vi en ESG-Koordinator hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC) i Brabrand ved Aarhus.

Sæt din ekspertise i spil

Din primære opgave bliver at drive vores arbejde frem mod den første CSRD-rapportering, som for vores vedkommende skal afleveres i starten af 2026. Vi er i fuld gang med arbejdet, og din opgave er at sikre, at vi når hele vejen i mål, samt at vi i årene fremover løbende forfiner og udvikler vores bæredygtighedsrapportering

Som vores nye ESG-Koordinator bliver du en del af et nyetableret ESG-team, som i dag består af vores HR-Koordinator samt en studentermedhjælper. Du vil få reference til Teamlederen for HR/Løn samt et tæt samarbejde med koncernen økonomidirektør.

I løbet af din arbejdsdag vil du komme til at interagere med mange forskellige mennesker, så det er vigtigt, at du trives i en proaktiv rolle, hvor interessenter kan mærke din ægte interesse for bæredygtighed. Hvis du er nysgerrig og ivrig efter løbende faglig udvikling og motiveret for at tilegne dig yderligere viden om et fagområde under konstant udvikling, som har stor intern og ekstern bevågenhed, vil du passe perfekt ind.

Vi er åbne over for, at kandidater på ESG-området kan have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og er drevet af bæredygtighed og grøn omstilling. Vigtigst er, at du har interesse for og/eller erfaring med at arbejde med ESG-området.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Sikre CSRD-implementering og forankring i vores koncern
  • Sikre overholdelse af relevante lovgivninger og standarder
  • Kortlægning af Scope 1-3 samt følge op på initiativer, der reducerer udledningen
  • Øvrig ESG-databehandling, integration og validering
  • Hjælpe med udarbejdelsen af ESG-rapporter samt præsentationer
  • Identificere og vurdere ESG-risici og muligheder
  • Håndtere ESG-relaterede forespørgsler fra kunder og andre samarbejdspartnere
  • Sikre udvikling af ESG-området
  • Tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter om ESG-data

For at få succes i jobbet, skal du:

  • Brænde for ESG-agendaen
  • Være nysgerrig og have evnen til at sætte dig ind i nye områder inden for ESG/bæredygtighed.
  • Have forståelse for at omsætte compliance-regulering til understøttende forretningsinitiativer
  • Være selvkørende og have evnen til at se både detaljerne samt det store billede
  • Være fleksibel og navigere let mellem forskellige opgaver
  • Have gode samarbejdsevner og et skarpt blik for data
  • Være initiativrig og ikke bange for at række ud for at få eller give hjælp
  • Være god til dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job i en udfordrende branche
  • Selvstændige og afvekslende opgaver
  • Et team af gode kollegaer

Bliv en del af en dansk virksomhed

CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 750 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt.

Du kan desuden se frem til et spændende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling i virksomheden.

CAC Koncernen er desuden kendetegnet ved en række stærke værdier – troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.


Er du vores nye kollega?

Passer ovenstående til din profil og har du lyst til en udviklende stilling, så send venligst din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tina Skaaning Piilgaard.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 16. oktober 2024.

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Aarhus
Koordinator
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Devoteam

    Er du Devoteams System & Process Koordinator?

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Blomstervej 56, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Synes du koordinering, udvikling og optimering af dit eget distributionsområde i Danmarks førende distributionsvirksomhed lyder som en sjov og spændende udfordring? Har du kontorerfaring eller erfarin... Læs mere
    FK Distribution

    Fuldtid

    Sintrupvej 71, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 8, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job