1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm

Almegaard Kaserne

Eskadronshjælper til Kommandodelingen i 2. Lette Opklaringseskadron på Bornholm

Fuldtid

Permanent

Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758739
|
Indrykket for 14 dage siden
Har du faglighed, ordenssans og professionalisme til at bestride en krævende stilling som kontorhjælper? Så kan det være dig, vi søger til en spændende og udfordrende stilling i 2. Lette Opklaringseskadron.

Om os

2. Opklaringseskadron er en ud af to professionelle opklaringsenheder i hæren, og består af tre stående opklaringsdelinger samt en kommandodeling.

Eskadronen har som alle andre enheder i hæren travlt, men vi har fokus på stabilitet i planlægning og udførsel. Eskadronen stiller kontinuerligt en opklaringsdeling til beredskab sammen med en af hærens panserinfanteribataljoner. Derfor kommer du naturligt til at samarbejde på tværs af hæren.

Eskadronen løser opklarings- og sikringsopgaver, samt begrænsede, men højt prioriterede, kampopgaver.

2. Eskadron kører i pansrede køretøjer og indsættes imellem fjenden og egne linjer, ofte i længere perioder, med ringe til ingen muligheder for genforsyning og støtte udefra.

Vi indsættes ofte i krævende opgaver med kort varsel, både nationalt og internationalt, hvilket stiller høje krav til alle vores soldater. Vi har derfor i eskadronen et naturligt fokus på korpsånd, høj faglighed og initiativ helt ned på enkeltmand, som en nødvendighed for at sætte alle eskadronens soldater i stand til at løse opgaven.

2. Opklaringseskadron er kendetegnet ved:
- En moderne arbejdsplads vi alle er stolte af.
- Professionelt personel, både i holdning, handling og fremtoning.
- Resultatorienteret ledelse og mission command på alle
niveauer.
- Stærk korpsånd – forståelse for forskellighed – dyrke hinandens
stærke sider – løfter i flok.
- Loyale over for opgaver og kollegaer – undergivne og foresatte.
- Prioriterer synlig og aktiv ledelse samt kontrolvirksomhed højt.
- Initiativ, handlekræft og opfindsomhed skal altid belønnes.
- At være stående reaktion styrke (SRS) betyder: Gensidig tillid, behandle hinanden med respekt, ”som voksne mennesker”.


Om stillingen

Som eskadronshjælper bliver du en del af eskadronens kommandodeling. Delingen består af en række specialister, fx forsyningshjælpere og mekanikere. Som eskadronshjælper veksler din hverdag mellem løsningen af administrative opgaver, vedligeholdelse og udbygning af dine soldatermæssige færdigheder, herunder operativ funktionsuddannelse.

Dine administrative opgaver omhandler sagsbehandling af administrativ karakter, ofte i direkte samarbejde med eskadronsbefalingsmanden, næstkommanderende og eskadronchefen. Du vil blive uddannet til at kunne arbejde med DeMARS (forsvarets administrative system) og meget mere.

Dine operative opgaver er centreret omkring eskadronens kommandostation. Kommandostationen er under kommando af eskadronsbefalingsmanden og endvidere arbejdsplads for eskadronens efterretningsbefalingsmænd og næstkommanderende for eskadronen. Kommandostationen er ansvarlig for at videreformidle informationer fra foresatte myndigheder til eskadronens enheder i felten. Endvidere skal kommandostationen modtage meldinger og rapporter fra eskadronens indsatte opklaringsenheder, analysere disse og videreformidle dem til foresatte myndigheder.

I lighed med eskadronens opklaringssoldater, skal du som en del af kommandodelingen også kunne virke effektivt under primitive forhold, som udgangspunkt afskåret fra egne styrker og med ringe eller ingen mulighed for støtte udefra.

Alle funktioner i eskadronen kræver derfor en god fysisk form, mental viljestyrke og fremragende enkeltkæmperfærdigheder.

Såfremt du er en erfaren kontorhjælper eller administrativ medarbejder, har du mulighed for at søge stillingen som eskadronshjælper (korporal-stilling).

Afhængigt af dine ønsker for fremtiden og dit professionelle overskud, kan der blive mulighed for at gennemføre en kontorfaglig uddannelse, ligesom kompetenceudvikling gennem IT-kurser også kan gennemføres.


Om dig

Du skal:
- Have gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (eller tilsvarende), med et godt resultat.
- Kunne bestå Forsvarets Basiskrav.
- Være servicemindet, imødekommende, omstillingsparat og god til at arbejde selvstændigt.
- Kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.

Det er ønskeligt at du:
- Besidder C-kørekort og gerne også CE-kørekort (eller som minimum skal du have mulighed for at erhverve de relevante kørekort).
- Har erfaring SAP og gerne med fokus på Forsvarets DeMars Grunduddannelse,
- Er uddannet og har solid erfaring med hærens VHF-radiosystem, HF-radiosystem og C2IS.
- Erfaring med IT generelt og især Excel og Word er en fordel.

Såfremt du ikke besidder disse kompetencer, vil der blive udarbejdet en uddannelsesaftale med fokus på at opnå de rette kompetencer til at bestride stillingen.

Erfaring og uddannelse fra andre dele af forsvaret, herunder udsendelse i internationale operationer, er en fordel, men er ikke et krav. Vigtigst af alt er en positiv indstilling til livet som professionel soldat og et stort ønske om at dygtiggøre dig i din funktion og samtidigt være en aktiv og positiv del af eskadronen.

Eskadronen forventer at du har gjort dig klart at tjenesten som opklaringssoldat er fysisk og mentalt krævende, ligesom tjenesten ofte kræver længere tids fravær fra familie og venner. Bornholms geografiske placering alene medfører et vist afsavn. Hovedparten af de ansatte i kommandodelingen er fastboende på Bornholm. Udsendelser i internationale operationer må forventes, selv med kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Rønne, Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronsbefalingsmand i 2. Lette Opklaringseskadron på tlf.: 22733448 eller pr. mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 1. december 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt kort derefter. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025, eller snarest herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorhjælper
Bornholm
Kontorhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Tejn Smedeforretning ApS

    Vi søger en administrativ medarbejder.

    Fuldtid

    Industrivej 8, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration og erhvervslivet? JENSEN Denmark A/S søger nu engagerede og motiverede kontorelever, der er klar til at lære og vokse sammen med os. ... Læs mere
    Jensen Denmark A/S
Søg efter andre job