1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Folketingets administration

EU-konsulent til Folketingets Administration

Fuldtid

Permanent

Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2888035
|
Indrykket for 6 dage siden


Det Internationale Sekretariat søger en EU-konsulent, der kan rådgive Folketingets udvalg i EU-spørgsmål.

I tæt samarbejde med kolleger skal du rådgive og betjene Folketingets Europaudvalg og fagudvalg i EU-spørgsmål og medvirke til, at fagudvalgene i endnu højere grad integrerer EU-sagerne i deres arbejde. Du skal også bidrage til Folketingets interne og eksterne kommunikation og oplysningsarbejde vedrørende aktuelle europapolitiske sager.

Dine primære arbejdsopgaver

  • At udarbejde notater, oversigter og andet baggrundsmateriale vedrørende forslag fra Kommissionen og aktuelle sager af relevans for fagudvalg og Europaudvalget.
  • At bistå Folketingets Formand og Præsidium i deres arbejde på EU-området, herunder talerskrivning og i forbindelse med modtagelse af ministre og ambassadører fra EU-landene.
  • At levere mundtlige oplæg, der kvalificerer behandlingen af EU-sager i fagudvalgene.
  • At rådgive og hjælpe folketingsmedlemmerne i behandlingen af aktuelle EU-sager ved at formulere og kvalificere spørgsmål til ministre, beslutningsforslag m.m.
  • At overvåge udviklingen i EU på prioriterede områder.
  • Planlægge og deltage i udvalgsaktiviteter i relation til særlig formand og medlemmer af Folketingets Europaudvalg.
  • Faglig rådgivning og bistand til Folketingets EU-oplysning, herunder aktiv deltagelse i visse oplysningsaktiviteter, f.eks. gennem videoer til sociale medier.
Din arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi arbejder meget selvstændigt med opgaverne. Vi har en uformel omgangstone og en fællesskabsorienteret tilgang til problemløsning. Vi arbejder tæt på den politiske beslutningsproces i et arbejdsmiljø, der indimellem kan være hektisk. Sekretariatet har p.t. ca. 40 faste medarbejdere og 8-10 studentermedhjælpere.

Sekretariat betjener Europaudvalget, herunder tilrettelæggelse af Folketingets arbejde med EU-sager, Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets interparlamentariske delegationer. Sekretariatet betjener ligeledes Folketingets stående udvalg med rådgivning og information om internationale og samfundsøkonomiske forhold samt EU-spørgsmål. Sekretariatet omfatter også Folketingets EU-oplysning.

Din profil
Du har en relevant samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

Du har omfattende praktisk og teoretisk kendskab til EU, gerne fra tidligere ansættelser i centraladministrationen, organisationer eller EU-institutioner. Du har desuden gode sprogkundskaber.

Stillingen indebærer tæt kontakt til både folketingsmedlemmer, kollegaer i Folketingets Administration, ministerier og offentligheden. Du skal derfor være udpræget ansvarsbevidst, robust, serviceminded, have gode samarbejdsevner og være god til at arbejde selvstændigt.

Det er en stor fordel, hvis du både trives med, og let kan omstille dig mellem store og principielle spørgsmål og de små detaljer, som også skal være i orden.

Vi arbejder tæt på den politiske beslutningsproces i et omskifteligt arbejdsmiljø.

Som person skal du være fleksibel og have en god forståelse for det politiske system og dets måde at arbejde på.

Du kan dokumentere særdeles gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Folketingets direktør og AC.

Tiltrædelse snarest muligt.

Information og ansøgning
Du kan få yderligere information om stillingen hos international chef Pernille Deleuran, tlf. 3337 3014 eller EU-konsulent Mathias Grønbek Lydholm, tlf. 3337 5907.

Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Ansøgningsfrist: onsdag den 9. april 2025, kl. 12.00.




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

EU-konsulent
København
EU-konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    ENHEDSLISTEN-DE RØD-GRØNNE,FOLKE- TINGSGRUPPEN

    Enhedslistens folketingsgruppe søger politisk rådgiver på det grønne område

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job