1. Alle Job
  2. Salg
  3. København

Imperial Hotel

Event & Conference Host

Fuldtid

Permanent

Vester Farimagsgade 9, 1606 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2826124
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team, hvor du kan udvikle dig blandt nogle af branchens bedste og hvor tillid og nærvær er i højsædet?

Hos Imperial Hotel søger vi en Event & Conference Host til at varetage rollen som vært for vores møder, konferencer og events. Vi har store ambitioner om at være de bedste i branchen, både når det gælder gæste-, kunde- og medarbejdertilfredshed – og det er her, at du med din gæstfrie facon og dit høje serviceniveau kommer ind i billedet.

Som Event & Conference Host er du den person, der skaber rammerne for vores gæsters oplevelse, når de besøger Imperial Hotel. Du vil være den primære kontaktperson for gæsterne under deres ophold og vil have ansvaret for at sikre, at arrangementerne afvikles gnidningsfrit og i tråd med vores høje standarder. Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Velkomst af og service til konferencegæster
  • Afvikling af møder og events i konferencelokalerne
  • Teknisk support og assistance til gæsterne
  • Sikre, at lokalerne altid fremstår pæne og ryddelige
  • Opfyldning og afrydning af diverse forplejning i forbindelse med møder og pauser
  • Flytning af borde og stole i forbindelse med arrangementer
  • Besvarelse af telefonopkald og e-mails, udarbejdelse af tilbud og korrespondance med gæster
  • Forberedelse af kontrakter, køresedler og fakturering i samarbejde med bookingafdelingen


Din personlighed er nøglen til din succes

Hos Arp-Hansen Hotel Group vægter vi personlighed højt, og vi søger en kollega, der trives med at bidrage til et stærkt fællesskab. Vi tror på, at succes bygger på tillid og samarbejde, og vi forventer, at du har et højt serviceniveau og et ønske om at udvikle dig i dit arbejde. Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har erfaring fra servicebranchen og har lyst til at bidrage til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, og har du kendskab til de nordiske sprog er det en fordel
  • Du er imødekommende, smilende og professionel i din fremtoning
  • Du har sans for detaljer og stræber efter at give vores gæster den bedste oplevelse
  • Du er fleksibel og omstillingsparat, og trives i et travlt miljø
  • Du bevarer overblikket og det gode humør, selv når det går stærkt
  • Du tager ansvar og engagerer dig i både dine opgaver og dine kolleger
  • Har du kendskab til Infor PMS og Microsoft Office-pakken, er det en fordel


En arbejdsplads i smukke rammer og i hjertet af København

Imperial Hotel er et moderne firestjernet hotel i hjertet af København, hvor den internationale atmosfære og passionen for høj kvalitet har tiltrukket gæster i mere end 50 år. Hos os får du ikke kun et arbejde – du bliver en del af et dedikeret team, hvor udvikling, samarbejde og arbejdslyst er i fokus.

Som vores nye kollega på Imperial Hotel bliver du også en del af Arp-Hansen Hotel Group – Københavns største hotelkæde – en stor, ambitiøs og spændende virksomhed med i alt 12 hoteller, 2 hostels og et group office.

 Derudover får du:

  • Et tæt samarbejde med dygtige kolleger og reference til vores Conference Manager
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø med plads til at være dig selv
  • Glade og engagerede kolleger og et godt samarbejde på tværs af afdelinger og enheder
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads i et dynamisk miljø

Stillingen er 37 timer om ugen og du vil primært skulle arbejde i tidsrummet kl. 08-18, men der kan forekomme aftenarbejde samt weekendvagter.

Har du brug for at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Conference Manager Joan Ludvig på [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Receptionist
København
Receptionist
Hovedstaden
Salg
København
Salg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rederiet Diana af 23. marts 2012 ApS

    Customer Service Captain at Hey Captain - Are you social by heart and looking for a job in customer service?

    Fuldtid

    Lille Strandstræde 15, 1254 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job