1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Kolding

Kolding Kommune - Nytorv - By- og Fællesforvaltningen

Eventkoordinatorelev

Fuldtid

Tidsbegrænset

Nytorv 11, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2726465
|
Indrykket for 3 dage siden

Arbejdssted: Kultur og Event, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdstid: Stillingen er på 37 timer om ugen. Du skal dog regne med, at timerne i perioder kan ligge uden for almindelig arbejdstid for eksempel i forbindelse med arrangementer.

Ansættelsestidspunkt: Den 1. januar 2025

Hvad kan vi tilbyde:

Vi tilbyder en eventkoordinatoruddannelse med en 2-årig elevperiode inden for kultur- og eventområdet. Undervejs er der sammenlagt 10 ugers skoleophold ved IBC. Du bliver en del af en afdeling med otte engagerede, venlige og dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter samspil og værner om den gode stemning.

Du bliver tilknyttet en elevansvarlig, der sammen med dig sikrer, at der er sammenhæng mellem det, du lærer på dine skoleophold og dit praktiske arbejde.

Du har i høj grad mulighed for at præge dine arbejdsområder og -opgaver og dermed din uddannelse. Du får plads til at byde ind og tage ansvar og kommer til prøve kræfter med en bred vifte af opgaver.

Funktioner:

Som elev i Kultur og Event vil dine opgaver være meget varierede. Den ene dag skal du udvikle ideer eller indhente priser, den næste skal du lave en pladsplan for et event, og den tredje skal du bestille forplejning og lave indhold til SoMe.

En væsentlig del af din arbejdstid går med at forberede og afholde Kolding Kulturnat, som er den største event i Kolding midtby. Derudover bliver du involveret aktivt i vores øvrige events og arrangementer, heriblandt prisuddelingsshowet Kultur Awards og vores nytårskur. Du kommer også til at hjælpe med at arrangere møder og workshops og lave mindre administrative opgaver.

Du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker, eksempelvis fra kulturinstitutioner og fra andre afdelinger og forvaltninger i kommunen. De fleste opgaver vil være i tilknytning til Kultur og Event, men du kan også få mindre opgaver ude hos nogle af kommunens kulturinstitutioner eller i tværgående projekter.

I Kultur og Event bliver du en vigtig del af det samlede hold, og arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • Planlægning af events, herunder udvikling af koncept, drejebog og kommunikation.
  • Indhentning af priser og indgåelse af aftaler.
  • Udarbejdelse af sikkerhedsplaner, ansøgninger og pladsplaner.
  • Kommunikation med aktører og samarbejdspartnere – både skriftligt og mundtligt.
  • Opfølgning på tidsplaner og udarbejdelse af budgetter og regnskaber.
  • Kommunikationsopgaver - særligt SoMe.
  • Afvikling af events og arrangementer.
  • Diverse administrative opgaver.

Kvalifikationer:

Vi søger en elev, som brænder for faget og kulturområdet, og som har "ben i næsen". Du skal have lyst til udfordringer og kunne trives i et dynamisk og foranderligt miljø. Vi lægger stor vægt på, at du er initiativrig og god til at samarbejde. Vi forventer, at du tager ansvar for egen uddannelse samt at du er modtagelig over for læring fra kollegaer og andre samarbejdspartnere.

Vi ser gerne, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret og er klar på at arbejde med flere projekter på samme tid. Du skal kunne bevæge dig fra opgave til opgave og både arbejde mere overordnet med planlægning og helt praktisk, når plakater skal ud, borde og stole sættes op og forplejning stilles frem.

Det er en fordel, hvis du har prøvet at arbejde med events. Måske har du være med til at planlægge en spejderlejr, et fodboldstævne eller en temafest på din uddannelse. Herudover skal du have et grundlæggende kendskab til IT (Microsoft Office), sociale medier (Facebook og Instagram) og kørekort til personbil.
 

Adgangskrav
Det er et krav, at du opfylder adgangskravene til eventuddannelsen. Det kan ske via et EUD/EUD-S forløb fra en handelsskole, hvor du har haft fagretningen Event.EUD-s er et suppleringsgrundforløb for STX, HF, HTX.

Har du gennemført en HHX eller EUX på handelsskole har du også adgang.

Er/var du over 25 år, da du påbegyndte EUD eller EUX, skal du medsende din Realkompetencevurdering (RKV).

Har du en HG, skal der stå eventkoordinator øverst på dit bevis.

Vi vil prioritere den rette kandidat til stillingen, uanset om du er over eller under 25 år.

Hvem er vi?

Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Fersløv Schultz på [email protected] eller telefon 40 49 38 50.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.

Ansøgningsfrist: Fredag den 25. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 6. november 2024.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Kolding
Koordinator
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Kolding
Kunst, kultur og sport
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    KLIMA-ENERGI A/S

    Projektkoordinator hos KlimaEnergi A/S

    Fuldtid

    Tybovej 3, 6040 Egtved, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Møllegårdsvej 12, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Stop lige her! Vi har måske dit drømmejob, for her er en unik mulighed for at indgå i vores ny – og genetablerede ledelsesteam på Bramdrup Skole. Vi mangler dig, og vi er  klar til at invitere dig med... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Kokmose 14, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Havrevænget 5, 6040 Egtved, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job