Er du såvel kommunikerende og kommerciel som struktureret og sælgende? Så er stillingen som Export Manager måske din!
Over 90 års innovation og kvalitet
Egedal Maskinfabrik tilbyder en bred vifte af maskiner, som dækker alle aspekter af moderne og rationel planteproduktion. Siden 1934 har kvalitet og pålidelighed været kernen i forretningen, og virksomhedens løsninger er bygget til at sikre stabil og effektiv drift med fokus på langsigtet værdi.
Til at varetage det overordnede ansvar for virksomhedens salg og markedsføring leder vi efter en Export Manager, som motiveres af – og har kompetencerne til – at varetage disse arbejdsopgaver:
Din base bliver på virksomhedsdomicilet i Tørring nær Horsens og Vejle, og du kan se frem til 50-60 årlige rejsedage til messer og lignende. Med reference til direktør og ejer, Allan Koed Pedersen, hvis ledelsesstil er tillidsbaseret og jordnær, bliver du en tæt sparringspartner i relation til udviklingen af virksomheden. Du kommer i den forbindelse til at deltage i ledergruppemøder og bestyrelsesmøder efter behov.
Relationsskabende sælger med strategisk sans
Kommunikerende, tillidsvækkende, kommerciel, handlekraftig og ambitiøs. De fem ord beskriver i høj grad din profil – og tilsammen betyder det, at du går strategisk til værks, sikrer fremdrift i dine opgaver og opbygger relationer til såvel kunder som kolleger!
Netop når det kommer til relationer, evner du med din oprigtige interesse i andre mennesker at møde folk i øjenhøjde, og din positive og motiverende tilgang smitter af på dem omkring dig. Din tilgang til dit arbejde er desuden præget af struktur og selvstændighed, og i kombination med din tekniske interesse tager du ejerskab over din rolle og udvikler salget.
Vi forestiller os, at du kommer med en tung videregående kommerciel uddannelse – alternativt en kommerciel overbygning. Den har du bragt i spil i en salgsafdeling, hvor du har haft det overordnede strategiske ansvar for salg og markedsføring herunder internationalt salg. Kommer din erfaring fra en produktionsvirksomhed i en lignende branche, er det et plus.
På IT-fronten har du kendskab til Officepakken samt CRM- og ERP-systemer, og sprogligt behersker du både dansk, engelsk og tysk.
Anerkendt leverandør og hjælpsomme kolleger
Egedal Maskinfabrik er en anerkendt og anvendt leverandør i hele verden – både i Europa, USA, Canada, Japan, Kina og Australien. Det skyldes blandt andet, at virksomheden formår at tilpasse sig markedets skiftende behov, men i høj grad også det urokkelige engagement, når det kommer til kvalitet og driftssikkerhed!
Alle produkterne produceres på egen fabrik, som de seneste år har gennemgået en gennemgribende modernisering, så Egedal Maskinfabriks maskinprogram fortsat kan dække alle tænkelige behov inden for moderne og rationel planteproduktion.
Som den nye Export Manager bliver du en del af et kompetent team, hvor dine 22 kommende kolleger værdsætter den flade organisationsstruktur, som er præget af ligeværd og hjælpsomhed.
Interesseret?
Send os dit CV og beskriv din motivation for stillingen via ‘Søg jobbet’.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så vi har ikke en ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.
Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen ikke er afsluttet – ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir