Restaurant folkens –
Vi kigger efter en ekstra person til vores lederteam til vores 3 steder i Århus.
I øjeblikket er vi en stab på godt 60 medarbejdere - både fuldtids og deltidsansatte fordelt på 3 steder rundt i Århus. Vi er en farverig og livfuld organisation med plads til mange forskellige personligheder – så længe, at vi alle arbejder mod de samme mål;
Mit lederteam består af 3 skønne kvinder der alle har høj energi, glimt i øjet og er god for en kæk vittighed. De evner at holde øje med om alt spiller i løbet af den daglige drift.
Du skal gerne have erfaring inden for branchen og kunne indgå i såvel daglig drift samt det lidt mere administrative. Det betyder konkret, at du har vagter på gulvet som tjener i løbet af ugen og indgår i vagtplanen på ligefod med andre tjenere. Udover at du har de ekstra opgaver med personale og det administrative. Lidt spillende træner kan vi kalde det.
Stor erfaring fra lederstilling er ikke nødvendigvis et must, men du skal afgjort have både vilje og evne til at lære og forstå vores forretning samt at kunne tænke ´om hjørner´, når gæster har specielle ønsker - og have forretningens bedste for øje. Og så skal du have evne for og lyst til at motivere unge skønne mennesker, vise retning og få teamet til at ´gå i takt´.
Vi arbejder som et team, og du vil have et dedikeret sted som dit primære ansvar.
På dette sted vil du være den primære go-to person af vores medarbejdere og du vil være inde over langt de fleste aktiviteter i driften. Bla. vagtplaner, sygemeldinger, ansættelser, prøvevagter, personalemøder, selskaber, kvalitetssikring af vores processer, arbejdsmiljø og levnedsmiddelkontrol.
Alt det der får dagligdagen til at køre - samtidig med, at du vil have vagter under service. Udover dette indgår du i vores lederteam hvor vi sparer med hinanden, tænker næste bedste skridt, udvikler forretningen og sikrer, at vi bruger vores ressourcer bedst muligt.
Du skal kunne kommunikere på engelsk, rustent er ok... da vi er en organisation med 12-14 forskellige nationaliteter, et diverst kulturelt miljø - i smilets by.
Vi vil trives med en kollega som kan lide at arbejde i en omskiftelig hverdag, har en høj energi og dedikation, er ansvarlig og teamorienteret. Du går som os andre - den ekstra mil, har ´ja-hatten´på og er løsningsorienteret - og synes det er berigende at arbejde i et kulturelt diverst miljø hvor tingene går stærkt indimellem. Det er livfuldt og herligt.
Send gerne et lille skriv om dig selv til [email protected]
Skriv ´manager´ i overskriften, tak.
Klassisk Bistro 65, Bar Habla & Latino Bar - alle i hjertet af Århus.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir