1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Fårupgård Ungecenter søger Pædagog og Omsorgs- og pædagogmedhjælper til afdelingen Godset.

Fuldtid

Permanent

Fårupgårdvej 5, 7300 Jelling, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2744371
|
Indrykket for 184 dage siden

Brænder du for at gøre en forskel for unge på kanten, så er det måske dig vi søger?
 

Om jobbet

Afdelingen Godset ligger på Fårupgård, som har den mest naturskønne placering i miles omkreds. På afdelingen er op til 8 skønne unge med hver deres komplekse udfordringer og 11 medarbejdere. Derudover er der tilknyttet et antal timeansatte tilkaldevikarer.

Godset modtager ofte unge, der er i kaotiske omstændigheder op til anbringelsen, f.eks. sammenbrud af tidligere anbringelse eller overførsel fra sikret afdeling. Afdelingen har gode fysiske rammer og en godt sammentømret personalegruppe, der har fokus på en god fast struktur og tydelig omsorg for de unge på stedet.

De unge har forskellige psykiske problematikker, adfærdsforstyrrelse, ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder. Dette bevirker, at de bliver særligt udfordret i livet af eks. kriminalitet, misbrug eller aggressiv og truende adfærd. De unges udfordringer kalder på en hverdag med en fast og omsorgsfuld hånd fra de voksne, hvilket der er skabt på Godset og som gør det til en velfungerende afdeling

Vi er midt i en bevægelse fra en grundlæggende adfærdsorienteret tilgang, henimod en mentaliseringsbaseret tilgang, kombineret med redskaber fra afstemt pædagogik og neuroaffektive analyser.

Vi arbejder med individuel behandling, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte unge, og deres udfordringer, så de får ro og plads til at arbejde med egne behov i en veldefineret struktur med høj grad af tydelighed omkring regler og rammer. Vi har skabt en afdeling hvor forudsigelighed, struktur og det relationelle arbejde vægter højt, så vores unge kan føle sig trygge, og hvor tillid og tæt kontakt til de voksne er en bærende del af miljøet.

Vi tror på, at alle unge har potentiale, og vores opgave er at hjælpe dem med at realisere dette. En central del af vores arbejde er udarbejdelsen af en STORM-model. Vi arbejder desuden med low arousal-tilgangen, hvor vi stræber efter at skabe et roligt og trygt miljø, der minimerer stress og konflikter. Vi tror på, at et lavt arousal-niveau er afgørende for de unges trivsel og udvikling.
 

Om os

Fårupgård Ungecenter er en specialiseret døgninstitution for børn og unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter.
Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i fantastisk naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling, en stor villa i Vejle og en afdeling i Brejning. Fårupgård består af 5 døgnafdelinger tilpasse forskellige målgrupper, samt en intern skole.

Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder grundlæggende ud fra en mangfoldig forståelse af baggrunde for adfærd og har igennem de senere år implementeret en mentaliseringsbaseret tilgang, der bygger på en traumeorienteret forståelse af de unges udfordringer. Vi oplever, at målrettede indsatser i forhold til den enkelte unge kan skabe målbare og synlige resultater.

På Fårupgård har vi defineret kerneopgaven som: Sammen skaber vi værdi og udvikling med vores unge. Medarbejderne på Godset har defineret, det betyder at:
  • Vi fremmer tryghed og trivsel, gennem en struktureret og forudsigelig hverdag.
  • Gennem betydningsfulde aktiviteter, styrker vi de unges udvikling af sociale kompetencer.
  • Vi styrker udviklingen af relationer, ved at være nærværende og autentiske voksne.
 

Vi tilbyder dig

  • Internt introforløb
  • Kontinuerlig supervision og undervisning, som er specielt tilrettelagt efter personalets behov
  • Et struktureret arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling
  • Engagerede kollegaer med en anerkendende og loyal tilgang
  • En arbejdsplads med fokus på sikkerheden og procedure for defusing og debriefing
  • En synlig, proaktiv og tilgængelig ledelse
  • Et spændende arbejde på en stor kommunal døgninstitution i udvikling
 

Ansættelsesvilkår

Arbejdstid: 37 timer fordelt på hovedsagelig aften- og døgnvagter, samt hver 2. weekend.
 

Ansøgningsfrist

Onsdag 6. november 2024.

Samtaler forventes afholdt onsdag 13. november 2024.
 

Har du lyst til at vide mere?

Yderligere oplysninger kan du få ved at kontakte forstander Claus Hejlskov Jørgensen på tlf. 30 65 21 99.

Du kan også læse om os på vores hjemmeside www.faarupgaard.vejle.dk
 

Profilanalyse

Vi kan benytte personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 

Attester

Vi indhenter børneattest samt offentlig straffeattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Vejle
Omsorgs- og pædagogmedhjælper
Syddanmark
Omsorgs- og pædagogmedhjælper
Vejle

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Vejle Kommune

    Autismecenter med højt til loftet søger socialfaglig medarbejder

    Fuldtid

    H. O. Wildenskovsvej 1A, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Er du klar til at folde dine vinger ud og frisætte dine potentialer? På Spurvetoften er borgernes udvikling i fokus, hvor der skal tænkes anderledes og kreativt, når vi sammen med borgerne skal lykked... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Nørremarksvej 96, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Vi søger en pædagog der vil være medspiller i at skabe nærvær og nysgerrighed i børnenes hverdag i Skovgården. I Skovgården arbejder vi særligt med fordybelse i naturen som omdrejningspunkt. Personale... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Bygden 65, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Aagade 33, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Hos os får du et spændende job med nærvær og leg, masser af selvstændighed, faglighed og gode fællesskaber! Læs her om 10 fantastiske fordele ved jobbet som dagplejer: Du får først og fremmest lov til... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Steen Blicher Vej 51, 7182 Bredsten, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Trives du med udfordringer, komplekse opgaver og gode arbejdsrelationer?  Så tilbyder vi dig chancen for at blive en af vores nye kollegaer i et spændende ældreområde - i konstant udvikling. Om jobbet... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job