1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Haderslev

ReQT Consulting A/S

Fagansvarlig til "projekt & plan" med fokus på koordinering og tværfagligt samarbejde

Fuldtid

Permanent

Fjordagervej 32, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836528
|
Indrykket for 2 dage siden
På vegne af Provas, Haderslev Kommunes forsyningsselskab, søger ReQT Consulting en fagansvarlig til nyoprettet stilling

Provas tilbyder en spændende stilling i deres projekt- og planlægningsafdeling, hvor du vil opleve stor mulighed for udvikling og med bred involvering. Du vil komme tæt på beslutningsprocesserne og få indflydelse på fremtiden inden for en aktuel branche.

Som fagansvarlig vil du træde ind i en udfordrende rolle i en dynamisk og kvalitetsbevidst organisation, der bygger på sunde værdier og har styr på tingene. Du vil få et omfattende fagligt ansvar, hvor du kan udvikle og styrke dit team, så man i fællesskab kan få omsat regler og lovgivning til brugbar praktik.



Om Provas

Provas er Haderslev Kommunes forsyningsselskab. De leverer drikkevand og håndterer spildevand, affald og genbrug for kommunens 56.000 indbyggere. Deres indsatser har stor betydning for vandmiljøet og sikrer en bæredygtig håndtering af spildevandet.

Provas er en moderne virksomhed med godt 80 ansatte. Omkring halvdelen arbejder i den fysiske drift, og resten arbejder overvejende på kontoret. Der er et fladt hierarki, så i dagligdagen er topledelse ikke et tydeligt begreb. Ledelsesstilen hos Provas er inddragende og støttende, og der er en tydelig involvering af medarbejderne, så alle udvikler sig med opgaverne og finder i fællesskab de bedste løsninger.

I Provas arbejdes der både med hovedet og med hjertet. Derfor lægges der stor vægt på, at deres medarbejdere har talent for at lytte, samarbejde og anerkende et godt argument.



Om jobbet

Provas er i fuld gang med en række opgaver og planer inden for spildevandshåndtering og klimatilpasning. De overordnede strategiske planer for fremtiden fastlagt, men da der løbende implementeres ny lovgivning og regulering på spildevand- og klimaområdet, stilles der også store krav til hvordan Provas finder løsninger der honorerer alle bundlinjer. I denne proces vil du have en vigtig rolle som fagansvarlig. Din faglige ledelse og koordinering af de forskellige områder vil være afgørende i denne stilling. Du vil i høj grad blive involveret i planlægningen af kommende projekter og opgaver, samtidig med at du fungerer som en tæt sparringspartner ved myndighedsbehandling samt i kontakten med Haderslev kommune og de forskellige styrelser.

Primære opgaver

  • Koordinering af opgaver med kommunen og aktivt bidrag til lokal- og spildevandsplaner.
  • Tæt kommunikation med styrelser, brancheforeninger og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Implementering af de strategiske planer og få dem til at leve i dagligdagen.
  • Ajourføring af miljølovgivningen og sikring af de rigtige løsninger, hvad angår både pris og kvalitet.
  • Faglig ledelse af afdelingerne med specielt fokus på planområdet.
  • Motivere og engagere medarbejderne bredt og skab fremdrift i fællesskab og på tværs af Provas.
Alt dette skal du naturligvis ikke gøre alene, men i tæt samarbejde med afdelingschefen samt dine fagligt stærke og engagerede kollegaer. Dette inkluderer også samarbejdet med den kommunale spildevandsmyndighed, som Provas gennem årene har opbygget et godt forhold til. Du vil spille en vigtig rolle i at løfte og understøtte denne positive udvikling.



Hvad forventer Provas af deres nye kollega?

Du har en stor interesse og motivation for klima- og spildevandsområdet. Med din erfaring fra lignende opgaver har du evnen til at omsætte komplekse emner til klare og forståelige budskaber, der kan føre til realiserbare planer. Du trives i samarbejdet med forskellige faggrupper om at nå specifikke mål, og du har en god evne til at inddrage dine kollgaer i beslutningsprocesserne. Som en aktiv deltager i teamet er du ikke bange for selv at søge assistance, når det er nødvendigt.

Yderligere om dig

  • Du har en relevant faglig uddannelse som miljøtekniker, biolog, ingeniør eller tilsvarende.
  • Du har interesse i relevante fagområder som vandmiljø, miljøbeskyttelse og vandløb.
  • Du gebærder dig fint i arbejdet med lovgivning og myndighedsbehandling.
  • Du er detaljeorienteret og har en struktureret tilgang til opgaverne.
  • Du har forståelse for at tænke på tværs i en virksomhed og involvere dine kollegaer.
Som person er du løsningsorienteret med en pragmatisk tilgang til opgaver og løsninger. Du har en indre faglig kreativitet, og du er god til at se sammenhænge og muligheder uden at gå på kompromis med lovgivningen. Du er udadvendt og relationel, og du trives i fællesskaber med en uformel omgangstone. Du er robust, og du formår at holde gejsten og motivationen selv ved længerevarende projekter og opgaver.



Hos Provas kan du se frem til …

… et spændende og afvekslende job i en velfungerende virksomhed. Du vil få dygtige og kompetente kollegaer, som lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og fællesskab. Du vil opleve gode udviklingsmuligheder og en høj grad af fleksibilitet og frihed i den daglige opgaveløsning.

Man understøtter en kultur med stærke relationer, hvor der tages ansvar for hinanden, og hvor alle ser sig selv som ansvarlige for fællesskabet og deres fælles opgave.

Hos Provas er medarbejdernes udvikling og trivsel vigtig. Derfor tilbydes fleksibilitet i arbejdsdagen i form af flextid og mulighed for at arbejde hjemme, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt personalegoder, bl.a. sundhedsforsikring, kantineordning, frugt, kaffe, pausegymnastik, mv.

Ingen kan alt, og meget kan læres. Når Provas ansætter, søger de dygtige mennesker. Det betyder, at de søger mennesker med god faglighed og stærke personlige egenskaber. Mennesker, der kan og vil udvikle sig sammen med andre.



Interesseret?

Søg jobbet ved at uploade cv, ansøgning og øvrige dokumenter via knappen ”Søg stillingen".



Ansøgningsfrist

D. 27.02.25



Samtaler

Afholdes i ugerne 10 - 12



Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Ønsker du yderligere informationer om jobbet som fagansvarlig, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail [email protected].

Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.











Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Syddanmark
Teamleder
Haderslev
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Haderslev Kaserne

    Vagtassistent til Slesvigske Fodregiment

    Fuldtid

    Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Tinglykke 4, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Trekanten 6, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Christiansfeldvej 8A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Er du vores nye administrative koordinator? Vi søger en engageret og struktureret kollega, der har lyst til at blive en aktiv del af udviklingen og driften af Haderslev Musikskole – snart ’’Haderslev ... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Er du vild med tal? Drømmer du om at lære, hvordan økonomien styres i en kommune? Er du udadvendt og fuld af gå-på-mod? Så er det dig, vi leder efter! Bliv en del af Økonomi og Løn i Haderslev Kommune... Læs mere
    Haderslev kommune
Søg efter andre job