Har du viden om og erfaring med, hvordan man bliver en dygtig underviser, og brænder du for at uddanne fremtidens gymnasielærere, så glæder vi os til at høre fra dig.
På Syddansk Universitet i Odense er et antal stillinger som underviser i fagdidaktik ved Teoretisk Pædagogikum ledige til besættelse pr. 1. august 2025.
Det drejer sig om undervisere til fagene drama, IT, historie (stx/hf), markedskommunikation, organisation og samfundsfag.
Vi søger personer med solid undervisningserfaring fra en eller flere af de gymnasiale uddannelser samt et godt kendskab til den gymnasiale sektor.
Uddannelse af undervisere til at kunne undervise i fag kræver en underviserfaglig selvbevidsthed og et fagligt overblik. Vi ser det derfor som en fordel, at du foruden Pædagogikum har nogle års undervisningserfaring og en teoretisk baggrund, der svarer til en masteruddannelse og gerne inden for det gymnasiale område eller inden for dit fagområde.
Du skal desuden have mod på både at rejse for at undervise, da undervisningen finder sted forskellige steder i landet, og på at tilrettelægge og gennemføre online-undervisning, da dele af undervisningen foregår virtuelt.
Teoretisk Pædagogikum i de gymnasiale uddannelser udbydes i et samarbejde mellem Aalborg, Aarhus, Syddansk, Roskilde og København Universiteter. Sammen skaber forskere, undervisere og det tætte samarbejde med fagenes fagkonsulenter et stærkt uddannelsesmiljø for pædagogikum-kandidaterne, og vi har et stærkt grundlag for kompetenceudvikling af dig som underviser.
Det forventes, at der i de kommende skoleår skal uddannes cirka 300 kandidater fra hhx, htx, hf, stx og eux. Ansættelsen er afhængig af kandidatantal, som kendes ca. 1. juni 2025.
Stillingerne som FD-underviser besættes som ekstern lektor svarerende til ca. 75 timer. Der kan blive tale om andre opgaver i uddannelsen ved interesse, og det endelige antal opgaver og timetal aftales med uddannelseschefen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelseschef Anne Vibeke Vennerstrøm på tlf. 9350 7253 eller e-mail [email protected]. Der henvises i øvrigt til SDUs hjemmeside for Teoretisk Pædagogikum samt til Undervisningsministeriets hjemmeside om Pædagogikum for henholdsvis bekendtgørelse og Vejledning ved pædagogikum i de almene gymnasiale uddannelser.
Ansøger bedes oplyse, om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
Ansættelsesperioden for en Ekstern Lektor vil normalt være 3 år. Denne periode kan dog afviges i særlige tilfælde. Kontakt instituttet for nærmere oplysning herom.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring inden for fagets områder eller en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for Ekstern lektor, som den er beskrevet heri.
Ansøgere skal uploade bevis for kandidateksamen og et CV, der bl.a. oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Ansøgninger vil blive bedømt af en fagkyndig bedømmer.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. Fylde 10 MB i alt.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 20. marts 2025 kl. 12.00.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir